Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) og børneloven m.v. i høring. Rådet har de følgende kommentarer til lovforslaget.<br>
Vedrørende høring om udkast til bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser. Det Etiske Råd har særligt forholdt sig til anvendelsen af data i landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser omfattet af bekendtgørelsen. Det fremgår af dennes § 8, at ”Oplysninger i kliniske kvalitetsdatabaser kun må anvendes i overensstemmelse med kvalitetsdatabasens formål og de af Statens Serum Institut fastsatte krav. Oplysninger fra de kliniske databaser må kun anvendes til sundhedsfaglig kvalitetsudvikling, forskning, klinisk arbejde med den enkelte patient eller som led i beslutningsgrundlaget for den politiske og administrative ledelse.
Vedrørende høring vedr. udkast til lovforslag m.m. vedr. implementering af patientmobilitetsdirektivet. Rådet har alene bemærkninger til afgrænsningen af patienters rettigheder efter lovforslaget m.m. til at angå ”samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet”, jf. bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling § 30 (jf. direktivets artikel 7, stk. 1).
Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) og børneloven m.v. i høring. Rådet har de følgende kommentarer til lovforslaget
Vedrørende Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Rådet har alene bemærkninger til udkastets punkt 12 - § 231 e, som indeholder en bemyndigelse til, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om kodning og datafangst, herunder om pligten til at stille data til rådighed for regionerne.
Læs Det Etiske Råds stillingtagen til afslutning af et fosters liv med kaliumindsprøjtning forud for provokeret abort. Når kvinder aborterer sidst i graviditetens andet trimester er fosteret/barnet i anslået 5-10 % af tilfældene i live efter fødslen og kan vise tydelige livstegn. Det har i pressen og andre steder været drøftet, om lægerne bør kunne skåne kvinden/forældrene for denne oplevelse. Ved nogle danske hospitaler får kvinden i visse tilfælde tilbud om såkaldt kaliumindsprøjtning, hvor fosterets/barnets liv afsluttes umiddelbart før aborten igangsættes. Det Etiske Råd har taget stilling til, om en sådan praksis er etisk acceptabel.
Nedprioriteringer i sundhedsvæsenet virker som noget, der bare kommer snigende af sig selv. Det er ikke synligt, at nogen har truffet beslutninger om dem. Men sådan er det ikke i realiteten. Nedprioriteringer er et resultat af beslutninger!<br>
Vedrørende høring over udkast til rapport med forslag til regulering af sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder. For Rådet er det essentielt, at patienterne kan føle sig trygge ved lægernes ordinationer, og at patienter ikke behøver spekulere over, om lægens rådgivning sker ud fra lægens private interesser. Det Etiske Råd ser det som et vigtigt og positivt skridt, at denne rapport foreligger med henblik på at foretage et eftersyn af det eksisterende samarbejde mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien.
Det Etiske Råd har modtaget et udkast til forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) i høring og takker hermed herfor! Set fra Det Etiske Råds perspektiv er det centrale i lovforslaget de nye muligheder for, at en kvinde (medmoderen), som lever sammen med en anden kvinde (moderen), der behandles med kunstig befrugtning, retligt kan anerkendes som forælder til det kommende barn allerede ved fødslen. Ifølge lovforslaget sker dette i de følgende tilfælde, medmindre der forekommer særlige omstændigheder, fx separation forud for fødslen mv.
Det Etiske Råd ønsker med denne udtalelse at bidrage til debatten om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens vejledning om kompensation for donation af ubefrugtede æg bør ændres. Ifølge § 12 i lov om kunstig befrugtning er det ”ikke tilladt at sælge, formidle salg eller på anden måde medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg.” Dog kan dokumenterede udgifter direkte relaterede til donationen refunderes og en kompensation for ulemperne på 500 kr., svarende til gældende kompensation til sæddonorer, kan accepteres. Sundhedsministeren har bebudet, at der er behov for at se på den gældende vejledning og mulighederne for kompensation af donorer, men at der fortsat bør værnes om, at donation af æg skal ske frivilligt og ikke gøres til genstand for handel.
Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og vævsloven (justering vedr. aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt præcisering af definitionen af alvorlige bivirkninger ved håndtering af humane væv og celler m.v.). Rådet har tidligere udtalt sig om de dele af lovforslaget, som vedrører forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, levende donors samtykke til donation samt sterilisation.
Et væsentligt argument i debatten om aktiv dødshjælp er, at det er uforeneligt med lægens rolle at slå patienten ihjel. Argumenter, der tager udgangspunkt i læge-patient-forholdet, taler oftest for et forbud mod aktiv dødshjælp, hvorimod det er sjældent, at fortalere for aktiv dødshjælp bruger læge-patient-forholdet som selvstændigt argument for at indføre aktiv dødshjælp.
I debatten om aktiv dødshjælp er ordet glidebane en ofte anvendt metafor om de samfundsmæssige konsekvenser, som modstandere af aktiv dødshjælp forudser, at en lovliggørelse af aktiv dødshjælp vil føre med sig. Glidebaneargumentet forekommer i to forskellige varianter. For det første kan man mene, at hvis man etisk retfærdiggør aktiv dødshjælp på begæring, vil det logisk set også indebære en retfærdiggørelse af andre handlinger, fx aktiv dødshjælp uden anmodning fra patienten. Den anden variant handler om, at der i praksis vil være store vanskeligheder med at fortolke og overholde bestemmelser om, hvem der kan anmode om aktiv dødshjælp, det vil sige: om de lider ubærligt, om deres anmodning er autonom og alvorligt ment, og eventuelt om de er uafvendeligt døende.
Menneskers autonomi eller selvbestemmelse er et vigtigt begreb i debatten om lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Tilhængere argumenterer, at forbuddet mod aktiv dødshjælp i for høj grad begrænser den enkeltes mulighed for at bestemme over slutningen af sit liv og over, hvordan døden skal være. Modstandere argumenterer derimod, at selvbestemmelse vedrørende aktiv dødshjælp vil være en falsk selvbestemmelse, eller de argumenterer, at selvbestemmelse vedrørende aktiv dødshjælp ikke bør veje tungere end princippet om ikke at slå ihjel.
Læs om, hvordan den palliative – lindrende – behandling af døende personer fungerer i Danmark, og hvordan man kan argumentere både for og imod, om aktiv dødshjælp bør indgå som en sidste udvej i en palliativ behandling. FN's verdenssundhedsorganisation, WHO, definerer palliativ indsats som en indsats, der har til "formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art". WHO opfatter med andre ord den palliative indsats som en bred indsats, der ikke blot retter sig mod fysisk smerte og ubehag, men også har fokus på de psykologiske, eksistentielle og åndelige aspekter af lidelse.
I den offentlige debat om aktiv dødshjælp florerer der mange forskellige begreber, men ofte hænder det desværre, at begreberne bruges forkert, fordi der er forvirring omkring, hvad begreberne egentlig dækker over i lægelig og juridisk forstand.
De love, der regulerer feltet omkring aktiv og passiv dødshjælp skal findes i flere forskellige love: straffeloven og sundhedsloven.
Læs om, hvordan andre lande har lovgivet om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Du kan læse om lovgivningen i Holland, Belgien og Luxembourg, hvor aktiv dødshjælp er lovligt, og om lovgivningen i Schweiz og USA, hvor aktiv dødshjælp ikke er lovligt, men som til gengæld har lovliggjort assisteret selvmord.
Læs om, hvorfor det er vanskeligt at udforme en tilfredsstillende lovgivning om aktiv dødshjælp, og hvorfor en lovliggørelse ikke fjerner de etiske dilemmaer. Et gennemgående tema i alle Rådets publikationer om aktiv dødshjælp har været, om det er på sin plads at lovliggøre aktiv dødshjælp i betragtning af, at denne form for dødshjælp kun er relevant i ganske få tilfælde. Overvejelserne er aktuelle i tilknytning til en sag fra sommeren 2012, hvor en 60-årig mand forsøgte at hjælpe sin syge 84-årige fader til at dø. Sønnen fik af retten i Odense en straf på 60 dages betinget fængsel, hvilket kan opfattes som en meget mild dom.
Læs mere om nogle centrale ord og begreber, der er hyppigt anvendt i debatten om aktiv dødshjælp.