Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven. Det er Rådets opfattelse, at børn ikke bør involveres i svære beslutninger om sygdom og behandling af fx forældre eller andre familiemedlemmer. Rådet finder derfor bekendtgørelsens begrænsning på anvendelse af børn som tolke god og rigtig. Det Etiske Råd finder det vigtigt, at nødvendig tolkebistand i forbindelse med undersøgelse og behandling sikres, så patienten får opfyldt sine grundlæggende rettigheder efter sundhedsloven.
Det Etiske Råd har modtaget bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion i høring. Rådet har behandlet en stor del af de berørte problemstillinger i tidligere høringssvar og udtalelser. For eksempel er spørgsmålet om kompensation for ægdonation grundigt behandlet i Det Etiske Råds udtalelse om kompensation for ægdonation fra januar 2013 I et høringssvar om blandt andet kunstig befrugtning fra 27. februar 20122 har Det Etiske Råd forholdt sig til spørgsmålet om opbevaring og brug af nedfrosset sæd fra en afdød ægtefælle og har også taget stilling til, om det er rimeligt, at der eksisterer en asymmetri i adgangen til æg fra en afdød kvinde og sæd fra en afdød mand. I høringssvaret fra 2012 har rådet også diskuteret krydsdonation og en række andre spørgsmål om både æg- og sæddonation.
Debatmateriale om hjerneforskning og etik.
Det anføres i udkastets bemærkninger, at formålet med forslaget er at øge fokus på ligeværd, patientindflydelse, dialog og samarbejde i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling og dermed sikre, at anvendelse af tvang alene sker, når alle andre muligheder er udtømt. Det Etiske Råd finder disse formål afgørende for en positiv udvikling indenfor psykiatrien herunder en ligestilling af patienter, uanset om den enkelte patients lidelse er af somatisk eller psykiatrisk karakter. Rådet finder desuden, at udkastets forøgede fokus på forebyggelse af tvang er overordentlig positivt.
Vedrørende høring over bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken. Etiske spørgsmål både relateret til fortrolighed mellem patient og sundhedsperson og ved anvendelse af diagnoser, er temaer som Det Etiske Råd finder vigtige. Rådet har derfor nedsat to arbejdsgrupper, som i øjeblikket arbejder med disse spørgsmål. I løbet af 2015 vil arbejdsgrupperne offentliggøre udtalelser fra Rådet om henholdsvis forskning i sundhedsdata og biobanker og de etiske spørgsmål, som brugen af diagnoser rejser i forhold til det enkelte menneskes identitet og identifikation, muligheder samt relationer.
Udtalelse om embryo- og dobbeltdonation. Lovgivningen om assisteret reproduktion indeholder i § 5 en bestemmelse om, at man ikke må anvende assisteret reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner. Ifølge bestemmelsen skal mindst én af de kommende sociale forældre altså være genetisk beslægtede med barnet. Derfor er dobbeltdonation ikke tilladt, idet både æg og sæd her er doneret. Det samme gælder embryodonation, også kaldet prænatal adoption, hvor en kvinde eller et par donerer et befrugtet æg, der i overskud efter en fertilitetsbehandling, til en anden kvinde eller et andet par.
Vedrørende høring vedr. udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ifølge autorisationsloven ved udredning og behandling af transkønnede patienter, som ønsker kønsmodificerende behandling. Vejledningen indeholder derfor først og fremmest retningslinjer af lægefaglig karakter og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.
Vedrørende høring over forslag til ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet spørgsmålene på møder i Rådet og har følgende kommentarer.
Det fremgår af lovforslaget, at hvis en person oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som den pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med, kan den pågældende opnå juridisk kønsskifte ved indgivelse af en skriftlig ansøgning om nyt personnummer. Det skal af ansøgningen fremgå, at den er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Det er en betingelse, at ansøgeren er fyldt 18 år på tidspunktet for ansøgningen. Der stilles ikke krav om forudgående kirurgiske indgreb eller anden form for behandling. Ansøgningen skal bekræftes efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet.
Vi ønsker med denne udtalelse at kvalificere den samfundsmæssige stillingtagen til, hvordan vi imødegår truslen fra udviklingen af resistens imod antibiotika.
Se et interview med en praktiserende læge og en nyrepatient, der diskuterer de dilemmaer, afvejningen mellem aktuelle og kommende patienters behov for behandling udgør.
Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har endnu kun set starten af udviklingen. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, rugemoderskab og nyreoperationer.
Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har kun set starten af udviklingen i dag. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, surrogatmoderskab og nyreoperationer. Læs i denne folder om vores stillingtagen til international handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer.<br>
Vedrørende høring vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Modernisering af reglerne om patienters retsstilling, nedlæggelse af Lægemiddelskadeankenævnet, opdatering af indberetningspligt ved erstatningsudbetalinger i patientskadesager, afbrydelse af forældelse i sager om patient- og lægemiddelskadeerstatninger og offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter ved proaktive tilsyn)
Svar på høring om udkast til vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse. Det Etiske Råd har modtaget udkastet til ovennævnte udkast til vejledning i høring. Rådet finder, at udkastet rummer en række elementer, der bidrager til at afklare borgernes rettigheder og de professionelles ansvar og ansvarsfordeling. Disse afklaringer skaber samtidig mulighed for en mere fleksibel tilgang til at iværksætte genoplivningsforsøg uden for behandlingsregi, end der tidligere har været hjemmel til.
Vedrørende høring vedr. udkast til lovforslag om forbedret tilslutning til børnevaccinationsprogram m.v.
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter i forhold til frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg). Rådet kan bifalde en udvikling hen imod ligestilling mellem patienter. Kun i helt særlige tilfælde, hvor hensynet til patienten selv eller andre står på spil, kan det efter Rådets opfattelse være acceptabelt at have specifikke regler for patienter med psykiske lidelser, som reducerer deres rettigheder set i forhold til patienter med somatiske lidelser.
Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde samt ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse). Det fremgår af udkastets bemærkninger, at deltagelse i samfundsrelevant forskning efter regeringens opfattelse hører med til at være en samfundsengageret borger, og at det er med til styrke fællesskabet. Det anføres endvidere, at antallet af personer med markering af forskerbeskyttelse i CPR i dag har antaget et sådant omfang, at det går ud over forskerverdenens mulighed for at gennemføre repræsentative forskerundersøgelser med udgangspunkt i CPR. På denne baggrund har regeringen taget skridt til at ophæve adgangen til i CPR at få indsat markering af forskerbeskyttelse.
Det Etiske Råd har i 2010 forholdt sig til systemet med Det Fælles Medicinkort. Rådet kan henvise til redegørelsen om Det Fælles Medicinkort, Fortrolighed og tilgængelighed i sundhedssektoren, som kan ses på Rådets hjemmeside. Fra redegørelsen kan nævnes, at alle Rådets medlemmer på daværende tidspunkt var enige om, at borgerne skal have information om, at der sker registrering af den enkeltes medicinforbrug, samt hvordan disse informationer kan anvendes. Rådet var delt i spørgsmålet om, hvordan borgerne skal have denne information
Høring vedførende udkast til ændring af bekendtgørelse om information og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter samt om anmeldelse af og tilsyn med sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Rådet har særligt forholdt sig til overførelsen af forskningsprojekter vedrørende henholdsvis akutte situationer samt kortlægning af individets arvemasse (bortset fra dispensationssager) fra Den Nationale Videnskabsetiske Komité til de regionale komiteer som 1. instans.