Høring om udkast til bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. Det Etiske Råd har modtaget ovenstående udkast til bekendtgørelse i høring. I et tidligere høringssvar har Rådet forholdt sig positivt over for forslaget om at indføre en differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg baseret på kriterier om, hvor alvorlig sygdommen er.
Vedrørende høring vedr. referencearkitektur for informationssikkerhed i sundhedsvæsenet. Referencearkitekturens formål er at opstille fælles vision, værdier og principper for sikker og effektiv håndtering af patientoplysninger. Referencearkitekturen skal fungere som pejlemærke og sikre, at de sikkerhedsmodeller, der findes hos sundhedsvæsenets parter udvikler sig i samme retning og dermed bidrager til at understøtte målsætninger om sammenhængende it-løsninger som grundlag for adgang til relevant information.
Baggrundsrapport om genom-undersøgelser og de etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Det Etiske Råd vil med projektet om genom-undersøgelser kortlægge de etiske dilemmaer, der knytter sig til ibrugtagningen af genom-undersøgelser i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren.<br><br>Genom-undersøgelser kan generere store mængder information om mulige genetiske risikofaktorer. Det skaber efter nogles mening lovende muligheder for forebyggelse, mens andre påpeger, at informationen for nogle først og fremmest vil udgøre en belastning. Nogle vil ønske informationen, andre vil ikke. Dermed opstår et dilemma med hensyn til, hvordan man kan respektere nogles ret til viden og andres ret til ikke-viden. Hertil kommer blandt andet spørgsmål om, hvordan det offentlige sundhedsvæsen rustes til en mulig fremtid, hvor borgerne har langt nemmere adgang til personlig genetisk information.
Skal det tidlige foster lige efter befrugtningen kaldes barn, fosteranlæg, graviditet, befrugtet æg eller embryon? Skal vi omtale voksne mennesker med BMI over gennemsnittet som fede, overvægtige, adipøse eller tykke? Skal vi kalde det aktiv dødshjælp, eutanasi, barmhjertighedsdrab eller drab på begæring, når vi diskuterer, om aktiv dødshjælp bør lovliggøres?
Anbefalinger om etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Det Etiske Råd har taget stilling til udvalgte etiske aspekter ved anvendelsen af genom-undersøgelser i diagnostik og forskning samt direkte af forbrugeren via private udbydere. I udtalelsen er Det Etiske Råds anbefalinger kort beskrevet. De uddybende anbefalinger findes i den baggrundsrapport, der har udgjort grundlaget for Rådets diskussioner.<br>
Høring over udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning og udkast til bekendtgørelse om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning.<br>Det Etiske Råd har modtaget de to ovenstående udkast til bekendtgørelser i høring. Formuleringerne i de to udkast er primært foranlediget af de ændringer i loven om kunstig befrugtning, der trådte i kraft den 1. oktober 2012. Der er først og fremmest tale om konsekvensrettelser, som - givet ændringerne i loven om kunstig befrugtning - er ukontroversielle.<br>
Med en optimal palliativ behandling af døende patienter er behovet for at få udført aktiv dødshjælp forsvindende lille. Alle medlemmer af Det Etiske Råd mener derfor, at der fortsat skal være fokus på at udvikle og udbygge den palliative omsorg i Danmark. Rådet har diskuteret, om det i enkeltstående tilfælde kan være etisk acceptabelt at udføre aktiv dødshjælp? Og om man i så fald bør ændre lovgivningen på området?
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (ret til hurtig udredning og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.). Lovforslaget vedrører en central rettighed for borgerne, nemlig retten til sundhed forstået som retten til at få tilbudt relevant undersøgelse og behandling af det offentlige sundhedsvæsen indenfor en rimelig tid.
Vedrørende høring over udkast til vejledning om samtykke til forskning i væv og andet biologisk materiale, der udtages ved retslægelig obduktion. Rådet har alene kommentar til vejledningens punkt 5.1.
Scenariet beskriver et møde mellem en tidligere patient (Susanne) og dennes tidligere plejer (Poul). Susanne er nu blevet uddannet sygeplejerske og arbejder på psykiatrisk afdeling.<br>
Dette scenarie fokuserer på de pårørendes rolle og inddragelse i forbindelse med indlæggelse af en patient med anoreksi.
Scenariet tager udgangspunkt i en samtale mellem patienten (Mette) og sygeplejersken. Mette vil gerne ud at ryge, men skal først tage sin medicin.
Vi ser overlægen (Bo) gennemgå patientjournaler sammen med afdelingssygeplejersken (Lise) og sygeplejersken (Karen). De skal beslutte, hvem af patienterne der skal udskrives, da der er et stort behov for sengepladser til akutte patienter..
Teksten behandler tre delvist sammenhængende emner vedrørende inddragelse af og kontakt med pårørende til patienter i det psykiatriske system.<br>
Det Etiske Råd præsenterer i udtalelsen sine synspunkter om de spørgsmål og dilemmaer, der er knyttet til at anvende tvang over for patienter med psykiske lidelser. Anvendelsen af tvang kan ikke ses som et isoleret fænomen. Brugen af tvang er tæt sammenvævet med andre aspekter af psykiatrien som fx kulturen på afdelingerne, inddragelse af pårørende og sammenhængen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Af den grund handler synspunkterne om andet end brugen af tvang. Udtalelsen er præsenteret den 19. juni 2012 som en del af Rådets arbejde under overskriften "Magt og afmagt i psykiatrien".
Teksten beskriver den del af psykiatrien, hvor der bliver anvendt tvang. I teksten beskrives blandt andet nogle af de tvangsindgreb, der i dag i det danske sundhedsvæsen kan anvendes over for personer med svære psykiske lidelser, og under hvilke betingelser dette kan ske. <br>
Teksten handler om kulturen i psykiatrien. Teksten tager udgangspunkt i en diskussion af, om patienter i det danske psykiatriske system bliver behandlet ligeværdigt, som personer, med respekt, med værdighed, som mennesker, etc. Begrebet "anerkendelse" anvendes i en diskussion af, hvad det kan indebære at behandle en patient med en psykisk lidelse ligeværdigt og som person.
Teksten er et diskussionsoplæg, hvor nogle af de etiske begrundelser, der kan gives for at anvende tvang, præsenteres. Desuden skitseres en række problemer, der er forbundet med at benytte tvang, blandt andet den negative indvirkning, som tilsidesættelse af patientens egne ønsker kan have for patientens selvrespekt.
Det Etiske Råd vil med sit arbejde om psykiatri gerne medvirke til at sætte fokus på etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom. Gennem historien har synet på afsindige – eller gale – mennesker ændret sig. Dette gælder både hvad angår årsagen til deres tilstand og håndteringen af den: fra tidligere tiders fordømmelse og ydmygelser af de afsindige, med anbringelse i isolation i kolde, mørke dårekister, til nutidens syn på psykisk lidelse som en kompliceret og mangesidet sygdomstilstand.<br>