De psykiatriske patienter står svagt i behandlingssystemet, hvor tilbudene ofte ikke er gode nok. Og de står svagt i det omgivende samfund, hvor de oplever, at de stemples som utilregnelige og uden værdighed. Redegørelsen fra Det Etiske Råd lægger op til etisk reflektion og dialog om, hvordan vi skaber de bedste vilkår for de sindslidende.
Det Etiske Råd præsenterer i udtalelsen sine synspunkter om de spørgsmål og dilemmaer, der er knyttet til at anvende tvang over for patienter med psykiske lidelser. Anvendelsen af tvang kan ikke ses som et isoleret fænomen. Brugen af tvang er tæt sammenvævet med andre aspekter af psykiatrien som fx kulturen på afdelingerne, inddragelse af pårørende og sammenhængen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Af den grund handler synspunkterne om andet end brugen af tvang. Udtalelsen er præsenteret den 19. juni 2012 som en del af Rådets arbejde under overskriften "Magt og afmagt i psykiatrien".
Det Etiske Råd vil med sit arbejde om psykiatri gerne medvirke til at sætte fokus på etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom. Gennem historien har synet på afsindige – eller gale – mennesker ændret sig. Dette gælder både hvad angår årsagen til deres tilstand og håndteringen af den: fra tidligere tiders fordømmelse og ydmygelser af de afsindige, med anbringelse i isolation i kolde, mørke dårekister, til nutidens syn på psykisk lidelse som en kompliceret og mangesidet sygdomstilstand.<br>
Teksten beskriver den del af psykiatrien, hvor der bliver anvendt tvang. I teksten beskrives blandt andet nogle af de tvangsindgreb, der i dag i det danske sundhedsvæsen kan anvendes over for personer med svære psykiske lidelser, og under hvilke betingelser dette kan ske. <br>
Den 12. juni 1996 arrangerede Det Etiske Råd en høring om psykiatriske patienters vilkår. Her diskuterede læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, jurister og repræsentanter for patient- og pårørendeorganisationer, hvordan man bedst kan fremme målene om bedst mulig behandling, pleje, omsorg og støtte, mindst mulig tvang og bedst mulig retssikkerhed for de psykiatriske patienter.
Vi får jævnligt spørgsmål om etiske spørgsmål inden for psykiatrien og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der ofte bliver stillet.
Teksten er et diskussionsoplæg, hvor nogle af de etiske begrundelser, der kan gives for at anvende tvang, præsenteres. Desuden skitseres en række problemer, der er forbundet med at benytte tvang, blandt andet den negative indvirkning, som tilsidesættelse af patientens egne ønsker kan have for patientens selvrespekt.
Teksten handler om kulturen i psykiatrien. Teksten tager udgangspunkt i en diskussion af, om patienter i det danske psykiatriske system bliver behandlet ligeværdigt, som personer, med respekt, med værdighed, som mennesker, etc. Begrebet "anerkendelse" anvendes i en diskussion af, hvad det kan indebære at behandle en patient med en psykisk lidelse ligeværdigt og som person.
Det Etiske Råd har med skrivelse af 9. november 2005 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget udkast til lov om ændring af psykiatriloven og retsplejeloven i høring. Lovforslaget er udarbejdet i forlængelse af rapporten "Undersøgelse af Psykiatrirevisionen af 1999", som er udarbejdet af Rambøll Management, og som i april 2005 blev sendt i høring, blandt andet hos Det Etiske Råd.
Inden rådet kommenterer på lovforslaget enkeltdele, vil det indledningsvist kommentere på lovforslagets overordnede tendens. Rådet er enig med regeringen i, at et trygt og sikkert miljø for alle er af stor betydning i psykiatrien (inklusiv retspsykiatrien). Det gælder både for den enkelte patient, medpatienter, personale, pårørende og det omgivende samfund. Samtidig er rådet heller ikke i tvivl om, at mange af forslagene på effektiv vis vil kunne forebygge og forhindre fx undvigelser, visse typer af konflikter, og indførelse af stoffer eller farlige genstande. Alligevel ser rådet med bekymring på forslagets overordnede tendens, som med sit store fokus på fængselslignende sikkerhed må frygtes at være med til at adskille psykiatrien – og især retspsykiatrien – endnu mere fra andre dele af sundhedsvæsenet. Ud over at udsætte psykiatriske patienter for særlige indgreb i de ellers almindelige frihedsrettigheder, frygter rådet derfor også, at forslaget vil kunne bidrage yderligere til den stigmatisering, som mange psykiatriske patienter i forvejen lider under.