Det Etiske Råd har afgivet høringssvar på Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.). I sin helhed finder Det Etiske Råd udmøntningen af Aftale om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger) for rigtig og betimelig. Som det påpeges i bemærkningerne til lovforslaget, er der en række træk ved den aktuelle udvikling, som udfordrer organiseringen af sundhedsvæsenet.
Det Etiske Råd inviterer til, at vi stopper op og ser på, hvordan man får et sundhedsvæsen i balance, og hvordan omsorg fortsat udgør en del af den professionelle behandling, selvom den ikke er særlig målbar – og om der skal trækkes en grænse for, hvor meget mere effektivt, sundhedsvæsenet kan blive.
Epidemilovens anvendelsesområde og opdrag er af særlig karakter. Rådet har drøftet og vedtaget sit høringssvar ved rådsmøde 16. december 2021. Epidemilovens anvendelsesområde og opdrag er af særlig karakter, og rådet fin\u0002der derfor den løbende opsamling af viden og erfaringer med lovens anvendelse og muligheden for at kommentere herpå, som og væsentlig for tilliden til myndighedernes håndtering af epidemien og det fremadrettede parlamentariske arbejde.
Inden rådet kommenterer på lovforslaget enkeltdele, vil det indledningsvist kommentere på lovforslagets overordnede tendens. Rådet er enig med regeringen i, at et trygt og sikkert miljø for alle er af stor betydning i psykiatrien (inklusiv retspsykiatrien). Det gælder både for den enkelte patient, medpatienter, personale, pårørende og det omgivende samfund. Samtidig er rådet heller ikke i tvivl om, at mange af forslagene på effektiv vis vil kunne forebygge og forhindre fx undvigelser, visse typer af konflikter, og indførelse af stoffer eller farlige genstande. Alligevel ser rådet med bekymring på forslagets overordnede tendens, som med sit store fokus på fængselslignende sikkerhed må frygtes at være med til at adskille psykiatrien – og især retspsykiatrien – endnu mere fra andre dele af sundhedsvæsenet. Ud over at udsætte psykiatriske patienter for særlige indgreb i de ellers almindelige frihedsrettigheder, frygter rådet derfor også, at forslaget vil kunne bidrage yderligere til den stigmatisering, som mange psykiatriske patienter i forvejen lider under.
Rådet noterer sig at lovændringsforslaget er født på baggrund af de seneste års analyser af strukturen på området vedr. kommunernes forsynings- og finansieringsansvar for borgere i tilbud efter lov om social service. Der har vist sig at en række udfordringer er blevet identificeret, og ved Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2019 var der enighed mellem regeringen og KL om at igangsætte analysearbejde, som skal bidrage med løsningsmodeller, der kunne fremme en omkostningseffektivt organisering, der samtidig sikrede den bedst mulige indsats og progression for borgeren.
Høringssvar over udkast til bekendtgørelse om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter. Fremsendte i høring vedrører den bemyndigelse i sundhedslovens kommende § 18, stk. 5, som blev vedtaget med lov nr. 128 af 30. januar 2021 – en ændring af sundhedsloven der træder i kraft den 1. juli 2021. Med ændringen indføres der mulighed for, at pårørende, fremtidsfuldmægtige eller værger til varigt inhabile kan give et generelt informeret samtykke til, at sundhedspersonalet kan iværksætte mindre behandlinger af den varigt inhabile patient, uden at der skal indhentes et konkret informeret samtykke hver gang.
Rådets høringssvar vedr. etablering af en frivillig tilvalgsordning som supplement til det generelle offentlige vaccinationsprogram mod COVID-19. Det Etiske Råds formand har ved flere lejligheder i den forgangne uge rejst en række etiske opmærksomhedspunkter, som tilvalgsordningen bør give anledning til at drøfte nærmere. På grund af den korte høringsfrist, har det ikke været muligt at debattere høringen blandt medlemmerne af Etisk Råd, som sædvanlig procedure er.
Rådets høringsvar om høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven (spildevandsovervågning). Rådet bemærker i den forbindelse, at det er relevant, at potentielle etiske udfordringer må overvejes og inkluderes i både det udviklingsarbejde og de beslutningsprocesser, som angår overvågning af smitteudbredelse. I afvejningen af nytte og risiko må der derfor tages højde for etiske aspekter som privatliv, integritet, tillid og sikkerhed. Privatliv er essentielt for individet, og indgreb i privatlivet gennem opsporing lader sig i dette tilfælde bedst retfærdiggøre, hvis data kun bruges til hjælp i forhold til håndteringen af specifikke sundhedsudfordringer.
Ved en høring den. 8. april 2021 om nye planteforædlingsteknikker blev der stillet et spørgsmål fra en af høringens øvrige paneldeltagere, June Rebekka Bresson fra NOAH, omhandlende rådets holdning til anvendelsen af nye genteknologier i forbindelse med planteforædling. Herunder kan du læse spørgsmålet og svaret.
Indførelse af et coronapas indebærer mange dilemmaer der skal afvejes sundhedsmæssigt, praktisk og etisk. Et coronapas kan derfor udformes på mange måder, hver med sine fordele og udfordringer. Af hensyn til overskueligheden har Det Etiske Råd i denne udtalelse taget afsæt i den udformning, som et markant flertal af Folketingets partier blev enige om i en rammeaftale for genåbning af Danmark, der blev offentliggjort 22. marts 2021. Aftalen omfatter en detaljeret plan for, hvordan samfundsnedlukningen gradvist kan ophæves, og mange af de nye åbningstiltag er vedtaget under forudsætning af anvendelsen af coronapas. Rammeaftalen forholder sig samtidig til en række etiske spørgsmål, og omfatter flere hensynsmæssige tiltag, fx for at undgå unødig diskrimination af nogle befolkningsgrupper.
