Udgivelser

Vi har spurgt Svend Brinkmann, der er professor i psykologi, om vi lever i en diagnosekultur og hvad det betyder for os.

Det Etiske Råd forholder sig til et forslag om, at det på sygehusene skal være muligt at anvende personlige alarm- og pejlesystemer på indlagte patienter, der varigt mangler evnen til at samtykke til behandling. Desuden skal det være muligt rent fysisk at tilbageholde en inhabil patient, der er ved at forlade sygehuset, eller føre vedkommende tilbage til sygehuset. Rådet støtter i hovedtrækkene forslaget, men understreger samtidig, at en vedtagelse af lovforslaget ikke må føre til, at overvågning ender med at blive en erstatning for nærvær og omsorg. Overvågning bør alene betragtes som et supplement til de eksisterende muligheder og må ikke føre til, at den menneskelige omsorg for og kontakt til patienten hen ad vejen formindskes.

Et projekt om de midler, som myndigheder berettiget kan tage i brug inden for sundhedsfremme og forebyggelse. De danske myndigheder forsøger på en række områder at påvirke danskerne til at leve sundere. Sådanne tiltag er forbundet med etiske dilemmaer knyttet til afvejningen mellem hensynet til på den ene side borgernes sundhed, på den anden side deres selvbestemmelse. Et virkemiddel som nudging sætter dilemmaet på spidsen, fordi det begrænser den påvirkedes mulighed for at tage aktivt stilling. Det kan således være et særdeles effektivt værktøj, og dermed fremme borgernes sundhed mere end alternative virkemidler – men prisen i form af manglende selvbestemmelse er høj. Spørgsmålet er mere generelt, hvor langt myndighederne bør gå i forhold til at påvirke borgernes sundhedsadfærd. I projektet vil fokus være på de ofte subtile og uklare former for adfærdspåvirkning, der befinder sig "imellem" mere velbelyste og åbenlyse virkemidler som på den ene side overtalelse, på den anden side økonomiske incitamenter, straf og tvang. Det gælder fx folkeoplysning, patientinformation og indkaldelsesordninger.

Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i høring. Forslaget rummer først og fremmest en række præciseringer og justeringer angående blandt andet samtykke til og information om assisteret reproduktion, som knytter sig til tidligere og mere afgørende ændringer af lovgivningen om assisteret reproduktion. Disse mere omfattende ændringer har Det Etiske Råd tidligere forholdt sig til i et høringssvar fra 27. februar 2012.1 Blandt andet tog Rådet her stilling til et forslag om at ophæve bestemmelsen om, at opbevaret sæd fra en ægtefælle eller samlever skal destrueres efter hans død. Et flertal i Rådet var dengang imod at ophæve bestemmelsen, idet en af begrundelserne var, at en ophævelse ville have uønskede følgevirkninger. En del medlemmer er dog siden blevet udskiftet, så opfattelsen repræsenterer ikke nødvendigvis det nuværende råds holdning.

Det Etiske Råd har modtaget ”the draft Additional Protocol to the Convention on Human Rights and Biomedicine concerning the protection of human rights and dignity of persons with mental disorders with regard to involuntary placement and involuntary treatment” fra Europarådets Committee on Bioethics (DH-BIO).

Høring vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven (præcisering af delegationsbestemmelser, private ambulanceberedskaber, befordringsordninger, diæter m.v. til medlemmer af patientinddragelsesudvalg, personkreds i sundhedshuse m.v., offentliggørelse af påbud om sundhedsmæssige krav). Rådet har alene bemærkninger til udkastets forslag om øget mulighed for udlejning af lokaler i sundhedshuse.

Det Etiske Råd har afgivet høringssvar om afrapporteringen fra en arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler. Gravide med et misbrug af rusmidler risikerer at skade fosteret. Derfor er det hensigtsmæssigt at nedsætte eller stoppe kvindernes forbrug af rusmidler. Der er imidlertid mange etiske værdier og dilemmaer involveret, når man forsøger at svare på, hvordan dette bedst kan foregå. I høringssvaret beskriver Det Etiske Råd nogle af disse værdier og dilemmaer. Rådet forholder sig også til de retssikkerhedsmæssige spørgsmål, der knytter sig til at udøve tvang over for gravide misbrugere. Og endelig tager Rådet stilling til, om det i nogle tilfælde kan være velbegrundet at udøve tvang over for gravide misbrugere, uden at de forudgående har samtykket til dette.

Vi får jævnligt spørgsmål om fosterdiagnostik og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der ofte bliver stillet.

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Rådet har alene bemærkninger til henholdsvis: 1) bekendtgørelse om åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer m.v. på psykiatrisk afdeling, 2) vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning m.v. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger.

Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser. Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet bemærker, at denne høring alene angår godkendelsesproceduren af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser med hjemmel i sundhedslovens § 196, stk. 1, 2. pkt. Rådet forstår det medfølgende høringsbrev sådan, at der på et senere tidspunkt vil komme en høringsrunde angående regelgrundlaget i øvrigt efter § 196, stk. 2-4, herunder spørgsmålet om anvendelse af data samt pligter og rettigheder i forhold til de kliniske kvalitetsdatabaser.