Vedrørende høring om forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Målretning af kontaktpersonordningen, elektroniske medicinoplysninger og Det Danske Vaccinationsregister). Det Etiske Råd har særligt noteret sig, at adgangen til elektroniske medicinoplysninger igen udvides. Rådet anerkender, at registrering og anvendelse af medicinoplysninger er et vigtigt redskab til at forebygge medicineringsfejl og uhensigtsmæssig medicinering af b.la. ældre patienter. Registreringerne kan være til gavn for både patientsikkerheden og behandlingskvaliteten.
Et nyt teknologiområde er under udvikling. Teknologierne inden for dette område muliggøres alle af det faktum, at man kan koble hjernens og centralnervesystemets bioelektriske signaler direkte til computere og robotdele, der enten befinder sig uden for kroppen eller er indopereret i kroppen.
I løbet af nogle år udvikles der antageligt nye metoder til fosterdiagnostik, så den gravide kvinde kan få en lang række informationer om fosteret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge. I redegørelsen diskuteres de problemstillinger, udviklingen fører med sig. Et tema er, om det er acceptabelt at udføre abort på grund af fosterets køn eller mindre alvorlige sygdomme. Et andet tema er, om der er knyttet særlige forhold til fosterdiagnostik, som kan gøre det vanskeligt for den gravide at træffe selvstændige og velinformerede beslutninger. Det diskuteres også, om Folketinget burde være mere involveret i at udforme den fosterdiagnostiske praksis end hidtil, fordi fosterdiagnostikken har stor betydning for væsentlige, samfundsmæssige spørgsmål. I redegørelsen præsenterer Det Etiske Råd sine anbefalinger om, hvordan fremtidens fosterdiagnostik kan reguleres og organiseres
Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (frit valg til diagnostiske undersøgelser, voldgiftsnævn og udvidet aktindsigt m.m.). det Etiske Råd har ikke fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse modtaget ovennævnte lovforslag i høring. Lige umiddelbart op til høringsfristens udløb er Rådet imidlertid selv blevet opmærksom på lovforslaget. Rådet vil gerne bidrage med nogle bemærkninger, men har på baggrund af ovenstående ikke haft mulighed herfor inden høringsfristens udløb.
Lægemiddelstyrelsens bemyndigelse over for sædbanker og det forhold, at loven om kunstig befrugtning kun gælder for læger. Henvendelsen er foranlediget af, at sædbanken Cryos i begyndelsen af marts 2009 lancerede et tilbud, hvor privatpersoner selv kan bestille sæd på nettet ud fra omfattende beskrivelser af blandt andet afstamning, uddannelse, karriere og personlighed for hver enkelt donor. Cryos havde fået den opfattelse, at man ved at lade modtageren handle direkte med sædbanken kunne komme uden om de bestemmelser i lovgivningen, der pålægger lægen kun at lægge vægt på oplysninger om sæddonorens hudfarve, øjenfarve, hårfarve, højde og vægt ved valg af sæd.
Høring vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation. Lovforslaget har til formål at gennemføre et direktiv fra EU om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for organtransplantation mellem mennesker (organdirektivet).
Det Etiske Råd fremlægger i denne redegørelse rådsmedlemmernes anbefalinger om organdonation.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven vedrørende udvidelse af patientsikkerhedsordningen. Det Etiske Råd finder, at patientsikkerhedsordningen er et væsentligt redskab til at forebygge, at brugere af sundhedsvæsenet lider skade ved undersøgelse, behandling m.v. Samtidig skal borgernes grundlæggende rettigheder i forhold til beskyttelse af oplysninger af personlig art sikres.
Høring over udkast til bekendtgørelse om medicinsk udstyr og bekendtgørelse om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr. Det Etiske Råd har ingen bemærkninger til høringsskrivelsen.<br>
Redegørelsen vedrører kimærer, som indeholder celler af både human og dyrisk oprindelse, og forskellige andre former for blandinger mellem mennesker og dyr. Dog siges der ikke i udtalelsen noget om såkaldte transgene dyr, hvor gener af human oprindelse er indsat i dyr. Dette blev på mødet påpeget som et problem, og det blev vedtaget i forlængelse af den fælles redegørelse at fremkomme med en fælles supplerende udtalelse om transgene humane dyr. Denne udtalelse skal bygge videre på de etiske principper, som er fremlagt i redegørelsen. I redegørelsen peger de to etiske råd på, at der kan være brug for en justering af lovgivningen, så der kan trækkes grænser for, hvor langt forskerne må gå i forhold til at frembringe blandingsvæsener mellem dyr og mennesker. Især stamcelleforskningens udvikling udfordrer den nuværende lovgivning, som ikke tager højde for, at der kan frembringes sådanne blandingsvæsener.
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte lovudkast. Høringsfristen er anført til den 7. oktober 2008. Det Etiske Råd har på grund af den meget korte høringsfrist ikke haft mulighed for at diskutere udkastet på et rådsmøde, men har alene behandlet sagen ved elektronisk rundsendelse til Rådets medlemmer. Det Etiske Råd har følgende kommentarer til udkastets forslag.
I denne udtalelse vurderer Det Etiske Råds medlemmer, om anvendelsen af rugemødre kan anses for etisk acceptabel, og om den danske lovgivning på området bør bevares eller ændres. Den eksisterende lovgivning forbyder kommercielle rugemoderskabsaftaler, men den forhindrer ikke indgåelse og gennemførelse af altruistiske aftaler, hvis befrugtningen ikke udføres i lægeligt regi. To synspunkter angående altruistisk rugemoderskab er repræsenteret i Rådet: 1) Det anbefales at bevare den nuværende lovgivning og 2) Det anbefales at lempe den nuværende lovgivning.
Med denne henvendelse vil Børnerådet og Det Etiske Råd opfordre ministeren til at overveje behovet for retlig regulering af visse former for udsmykning af kroppen, som indebærer indgreb i kroppen, særligt hos børn og unge. Børnerådet og Det Etiske Råd mener, at karakteren og det stigende omfang af disse indgreb medfører et behov for at rette fokus mod udøvelsen af denne virksomhed, som i dag ikke er underlagt sundhedsmyndighedernes regulering og kontrol.
Det Etiske Råds høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om fødevarer.
Det Etiske Råd ønsker med denne henvendelse at opfordre sundhedsministeren til at forholde sig til, om livstestamenterne i deres nuværende form er overflødige og måske direkte misvisende. Efter rådets vurdering har livstestamenter en meget lille betydning for behandlingsforløbet, men mange testatorer tillægger livstestamentet en væsentligt større betydning, end det reelt har. Ifølge Sundhedslovens § 26, stk. 4 skal sundhedspersonen kontakte Livstestamenteregisteret med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente fra en patient, der ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, i to tilfælde.
Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer. Rudiengaards anmodning var foranlediget af en konkret sag om en landmand, hvor to forsikringsselskaber afviste at tegne en livsforsikring på grund af hans disposition for tarmkræft. Det fremgår af Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 772 stillet den 28. september 2007, at forsikringsselskaberne utvivlsomt handlede i modstrid med loven, idet selskaberne ikke må lægge prædiktive gentest til grund for de forsikringsaftaler, der indgås.<br>
Det etiske eller værdimæssige aspekt af anvendelsen af IT i sundhedsvæsenet indgår ikke i vejledningen i ekspliciteret form. Efter rådets anbefalinger bør det fremgå af vejledningen, hvilke etiske værdier og dilemmaer anvendelsen af IT i sundhedssektoren involverer. Desuden bør det fremgå, at man næppe kan sikre en etisk set hensigtsmæssig praksis alene gennem tekniske og overvågningsmæssige tiltag. Denne type af tiltag bør suppleres med information og undervisning, som fremmer sundhedspersonernes forståelse af de værdier, der ligger til grund for en hensigtsmæssig anvendelse af IT.
Vi befinder os i en verden i konstant forandring. Nye teknologier, forskning inden for sundheds- og miljøområdet, forskning i den menneskelige organisme og forskning i forhold der vedrører natur, miljø og fødevarer intensiveres både nationalt og internationalt. Denne udvikling kan ikke standses og skal vedvarende udvikles, men det er essentielt, at når der forskes, og når der institueres nye teknologier, så skal det ske med respekt for mennesket og de kommende generationers integritet og værdighed samt respekt for at både natur og miljø også har en værdi i sig selv. I 1987 vedtog Folketinget en lov om etablering af et Etisk Råd.
Det Etiske Råds høringssvar vedr. Indenrigs- og Sundhedsministeriets udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed m.m.
I vores kultur og lovgivning ser vi dyr og mennesker som to klart adskilte kategorier. Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd har set på, om dele af forskningen i blandingsvæsener vil kunne udfordre det, der gør mennesker til mennesker og dyr til dyr. I redegørelsen opfordrer De to etiske råd politikerne til at tage skridt til at justere lovgivningen, så den tager højde for de udviklinger, der er sket inden for hybrid- og kimæreforskningen.