Spørgsmålet om, hvad der definerer det menneskelige, ligger som en understrøm i de science fiction-film, hvor mennesker optræder side om side med cyborgs, intelligente robotter og replikanter. Fælles for filmene er, at de brydes med spørgsmålet ved at fremhæve maskinelle træk i mennesker og menneskelige træk i maskiner. Allerede i 1927 skaber Fritz Lang i sin storslåede fremtidsfilm Metropolis den visuelle stil, som inspirerer mange senere Science Fiction-filmskabere. Måske er den scenografiske inspiration tydeligst i Ridley Scotts Blade Runner fra 1993. Begge iscenesætter deres fortælling i gigantiske uoverskuelige byer, hvor trafikken går på kryds og tværs på landjorden og i luften omkring de høje bygninger. Forholdet mellem mennesker og maskiner spiller en afgørende rolle i begge film.
Rikke Schubart er ph.d. og lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet. I interviewet fortæller hun, at cyborgs og robotter i moderne Science Fiction-film bruges til at stille spørgsmål om, hvad det gode liv er for mennesker. Rikke Schubart inddrager eksempler fra film som A.I, Terminator, Westworld og Demon Seed.
Hvad er en robot? Ordet robot kommer af det tjekkiske 'robota', som betyder slavearbejde. Det var den tjekkiske skuespilsforfatter Karel Capek, der i 1920 som den første brugte ordet robot i skuespillet R.U.R (Rossum's Universal Robots). Skuespillet er en undergangsberetning om fremtidens skabelse af arbejderrobotter, der ender med at overgå og udrydde menneskeslægten.
En af de kunstnere, der mest spektakulært splejser krop og maskine, er den australske performancekunstner Stelarc. Derfor starter denne artikel med et blik ind i Stelarcs univers af robotdele og elektrificeret menneskekød. Men forholdet mellem menneske og maskine er ikke et sjældent tema inden for det 20. århundredes kunst. Derfor kan man i denne artikel også læse om nogle kunsthistoriske slægtninge til Stelarc.
Forestillingen om, hvordan man skaber kunstig intelligens, har forandret sig over tiden. Fra at tro, at hjernen kan erstattes af en fantastisk regnemaskine, og til at se intelligens som en myretue af samarbejdende enheder. Kunstig intelligens (KI) er maskiner, der er i stand til at overveje, lære og tage beslutninger på samme niveau som et menneske. Kunstig intelligens er en direkte oversættelse af det engelske artificial intelligence, og ofte benyttes den engelske forkortelse "AI" i stedet for den danske "KI".
Flere og flere patienter får som led i deres behandling indopereret informations- og kommunikationsteknologiske enheder i deres krop. Det anses i hvert enkelt tilfælde naturligvis for en stor fordel, men selve fænomenet kan også give anledning til principielle, etiske overvejelser. Sagen er, at det pågældende menneske i høj grad bliver gjort afhængigt af den indopererede teknologi og af ekstern teknologi. Det ultimative skræmmebillede er selvfølgelig, at afhængigheden bliver total som f.eks. i den klassiske science fiction film, Demon Seed fra 1977.
For 25 år siden var det svært at forestille sig et pengeløst samfund. Svært at forestille sig en pc i hvert et hjem, uendelige mængder af tv-kanaler, og at grammofonen ville blive overflødig. Det var også svært at forestille sig, at mange arbejdsfunktioner med mennesker bag skriveborde, skranker, samlebånd og andre maskiner ville blive erstattet af intelligent teknologi. I 2006 er det indlysende. Vi nærmer os det pengeløse samfund, tekst, musik og billeder ligger på små dimser, mobilen er allemandseje, og flere og flere af de traditionelle arbejdsfunktioner er erstattet af teknologiske vidundere, som så har givet andre arbejdsfunktioner til befolkningen. I farten har det været svært at få øje på de store etiske dilemmaer på teknologiens motorvej.
Kunne du tænke dig en siliciumbaseret sjæl? Viljen til radikal forandring er betingelsen for udødelighed og et liv uden den kødelige krops begrænsninger. En forsamling af livsstilsfuturister og respektable forskere ser den totale forandring af menneskets vilkår som en gevinst. For dem gælder det om at forstærke det våde sjask - den biologiske krop - med anderledes visionære og grænseløse materialer. De kalder sig transhumanister.
Nogle kunstnere rejser med deres værker spørgsmålet, om menneskets liv kan bringes på samme formel som teknologi. Kan kroppens biologi reduceres til maskinelle funktionsmåder? Kan menneskelige hjernefunktioner, bevidsthed og følelser oversættes til digitale versioner? Læs og se her, hvordan en automatbygger i 1700-tallet, to nutidige kritiske foto- og performancekunstnere sætter disse spørgsmål på spidsen.
Moores lov siger, at computeren om 40 år vil have lige så meget regnekraft som en menneskehjerne. Men der skal mere til for at skabe intelligens. Musklerne i en computerchip er transistorer. Det har vist sig, at antallet af transistorer, der kan klemmes ned på en chip, fordobles ca. hvert 1½ år. Dette kaldes Moores lov. Derfor stiger computeres regnekraft i forhold til deres pris meget hurtigt. Hver 20. år tusinddobles den regnekraft, man kan købe for en krone. Hvis man regner frem i tiden, når man frem til, at man for en realistisk pris vil kunne bygge en computer, hvis regnekraft overgår menneskehjernens, om 30 til 40 år.
Turingtesten er en test, der skal afgøre, om en computer kan tænke eller ej.
Hjerte rimer ikke kun på smerte. Når nogle siger ”hjerte”, tændes en lang associationsrække i mig. Og i dig. For sådan er det med centrale ord i sproget. De afføder lange guirlander af erindringer blandet op med saglig viden. Jeg kan med sikkerhed sige, at ordet ”hjerte” sætter gang i andre tanker hos mig end hos min lillebror, der er hjertesygeplejerske på Riget. Faglig og meget eksakt, for nu ikke at sige maskinel, viden om hjertets funktion og mangel på samme er hos hjertesygeplejersken helt fremme i bevidstheden, når nogen siger ”hjerte”.
Det Etiske Råds høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens rapport fra en arbejdsgruppe om Biokemisk screening for medfødt sygdom hos nyfødte. <br><br>Stort set alle nyfødte har igennem mange år med forældrenes samtykke fået foretaget en blodprøve få dage efter fødslen. Prøven er rutinemæssigt blevet undersøgt for phenylketonuri (PKU) og medfødt hypothyreose (CH), samt siden 1999 også for medfødt toxoplasmose-infektion (TOXO). Siden 2003 har alle forældre desuden i et videnskabsetisk godkendt forsøgsregi kunnet tilvælge undersøgelse for et større antal medfødte stofskiftesygdomme, der som hovedregel hver for sig er så sjældne, at det tidligere ikke var teknologisk og økonomisk fremkommeligt at screene for dem.
I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om grænsen for fri adgang til provokeret abort bør udvides som følge af den ændrede praksis angående fosterdiagnostik, der blev indført i Danmark i 2004. Nedenfor præsenteres Rådets anbefalinger. Efterfølgende fremstilles de argumenter og overvejelser, der er blevet fremført på rådets møder og har haft betydning for medlemmernes stillingtagen. Sidst i udtalelsen beskrives lovgivningen inden for området.
Det Etiske Råd og Den Centrale Videnskabsetiske Komité afholdt i november 2004 et seminar om obduktion og forskning på afdøde. Det blev besluttet, at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, hvis opgave blandt andet var at foretage en analyse og udredning af forskning på afdøde, der fokuserede på etiske og videnskabsetiske spørgsmål, herunder indhentning af samtykke fra pårørende. Arbejdsgruppen skulle afslutte sit arbejde med en samlet vurdering af, hvilke områder der er etisk og videnskabsetiske problematiske, og fremkomme med forslag til løsningsmodeller, som er etisk forsvarlige, praktisk administrerbare og fremmende for relevant forskning, og herunder fremlægge forslag til principper for fremtidig lovgivning.
Høringssvar angående udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning. det Etiske Råd har tidligere taget stilling til de lovændringer, der ligger til grund for revisionerne i udkastet til bekendtgørelse om kunstig befrugtning. Rådet ønsker derfor ikke at kommentere på lovændringerne her.<br>
Høring over udkast til bekendtgørelser og vejledninger vedrørende lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Det Etiske Råd har med skrivelse af 26. oktober 2006 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget udkast til bekendtgørelser og vejledninger vedrørende lov om anvendelse af tvang i psykiatrien i høring. Det Etiske Råd vil i den forbindelse gerne atter fremhæve Rådets holdning til tvangs-indberetninger af personhenførbar karakter.
I et brev af 24. august 2006 har kirkeminister Bertel Haarder henvendt sig til Det Etiske Råd med en anmodning om at få belyst de etiske aspekter i forbindelse med genvinding af varme fra krematorieovne. kirkeministeren gør opmærksom på, at spørgsmålet tidligere har været til debat, men at det har opnået fornyet aktualitet på grund af skærpede miljømæssige krav til rensning af røggas fra krematorieovne. Senest den 1. januar 2009 skal der installeres filtre, der renser for kviksølv, på alle landets krematorier. Kirkeministeren anfører, at etableringen af disse filtre i sig selv kræver en større ombygning af krematorierne, hvorfor det er nærliggende tillige at installere udstyr til genvinding af varmen.<br>
Vedrørende høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Det Etiske Råd takker for modtagelse af udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Rådet har ved brev af 22. september meddelt ministeriet, at lovudkastet drøftes på rådets møde den 26. oktober, og at høringssvar umiddelbart herefter fremsendes.
I redegørelsen fremstilles og diskuteres en række af de værdimæssige spørgsmål, som er afgørende for mange menneskers holdning til udsætning af genmodificerede planter