Gå til hovedindhold

Moores lov og fremtiden

Moores lov siger, at computeren om 40 år vil have lige så meget regnekraft som en menneskehjerne. Men der skal mere til for at skabe intelligens. Musklerne i en computerchip er transistorer. Det har vist sig, at antallet af transistorer, der kan klemmes ned på en chip, fordobles ca. hvert 1½ år. Dette kaldes Moores lov. Derfor stiger computeres regnekraft i forhold til deres pris meget hurtigt. Hver 20. år tusinddobles den regnekraft, man kan købe for en krone. Hvis man regner frem i tiden, når man frem til, at man for en realistisk pris vil kunne bygge en computer, hvis regnekraft overgår menneskehjernens, om 30 til 40 år.


Udgivet d. 1. september 2007