Udgivelser

Læs i redegørelsen om nogle af de nye forskningsfelter inden for stamcelleforskningen og læs også Rådets stillingtagen til brugen af de nye teknikker.

Etisk begrundet stillingtagen til Genteknologiudvalgets spørgsmål om reguleringen af forskning i og anvendelse af stamceller. Som et indspil til den kommende folketingsdebat og til lovgivningsmagtens stillingtagen til regulering af stamcelleforskning har Det Etiske Råd udarbejdet følgende udtalelse, som indeholder medlemmernes etisk begrundede stillingtagen til de spørgsmål om stamcelleforskning, som Genteknologiudvalget har formuleret.

Rådets fornyede etiske stillingtagen efter de sidste 10 års udvikling, hvor mennesket genom er blevet kortlagt, EU's patentdirektiv vedtaget og stamcelleforskningen og dermed stamcellepatenter er kommet til. Der er tale om en opfølgning på rådets redegørelse fra 1993: "Patent på menneske-gener", og nærværende redegørelse beskæftiger sig således med de udviklinger, der har fundet sted på området i de sidste 10 år.

Det Etiske Råd har modtaget bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion i høring. Rådet har behandlet en stor del af de berørte problemstillinger i tidligere høringssvar og udtalelser. For eksempel er spørgsmålet om kompensation for ægdonation grundigt behandlet i Det Etiske Råds udtalelse om kompensation for ægdonation fra januar 2013 I et høringssvar om blandt andet kunstig befrugtning fra 27. februar 20122 har Det Etiske Råd forholdt sig til spørgsmålet om opbevaring og brug af nedfrosset sæd fra en afdød ægtefælle og har også taget stilling til, om det er rimeligt, at der eksisterer en asymmetri i adgangen til æg fra en afdød kvinde og sæd fra en afdød mand. I høringssvaret fra 2012 har rådet også diskuteret krydsdonation og en række andre spørgsmål om både æg- og sæddonation.

Debatoplæg fra Det Etiske Råd. Har et fosteranlæg fra undfangelsen samme etiske status som et født menneske? Eller får det fuld etisk status på et bestemt tidspunkt under graviditeten? Eller opnår det måske stigende etisk status i takt med, at graviditeten skrider frem? Og hvilke etiske forpligtelser over for fosteranlægget medfører denne status?<br>

Her nogle år efter opstandelsen over fødslen af det klonede får, Dolly, ser det ud til, at klonings-teknikkerne kan komme til at få betydning langt ud over, hvad der ligger i at kunne skabe genetisk identiske dyr - og i teorien også mennesker. Der forskes intensivt i at bruge teknikkerne til forskellige formål, nemlig at: - skabe genetisk identiske individer, - omprogrammere celler med henblik på at dyrke reservevæv til syge mennesker og med tiden måske dyrke hele, menneskelige organer, - genetisk ændre kommende dyr og mennesker.

I vores kultur og lovgivning ser vi dyr og mennesker som to klart adskilte kategorier. Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd har set på, om dele af forskningen i blandingsvæsener vil kunne udfordre det, der gør mennesker til mennesker og dyr til dyr. I redegørelsen opfordrer De to etiske råd politikerne til at tage skridt til at justere lovgivningen, så den tager højde for de udviklinger, der er sket inden for hybrid- og kimæreforskningen.

Det Etiske Råd har med skrivelse af 19. april 2006 fra Sundhedsstyrelsen modtaget udkast til ovennævnte bekendtgørelse og vejledning. Udtalelsen er på grund af den korte høringsfrist ikke behandlet af det Etiske Råd på et rådsmøde, men fremsendes af rådets formand. Såfremt Det Etiske Råd har tilføjelser og eller ændringer til udtalelsen, vil disse blive fremsendt kort efter det kommende rådsmøde i slutningen af maj 2006.