I redegørelsen fremstilles og diskuteres en række af de værdimæssige spørgsmål, som er afgørende for mange menneskers holdning til udsætning af genmodificerede planter
Høring over udkast til forslag til Lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven). Det Etiske Råd har ingen bemærkninger til det foreliggende udkast, da lovudkastet indeholder nogle meget generelle standarder og hjemler til administrativ implementering af kommende direktiver.
Det Etiske Råd tager i denne udtalelse stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt mennesker bør forsøge at gribe ind i naturen på artsniveau for at søge at begrænse hele arter, som forårsager menneskers død eller lidelse i stor skala, så effektivt, at konsekvensen risikerer at blive global udryddelse.
Anbefalinger om etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Det Etiske Råd har taget stilling til udvalgte etiske aspekter ved anvendelsen af genom-undersøgelser i diagnostik og forskning samt direkte af forbrugeren via private udbydere. I udtalelsen er Det Etiske Råds anbefalinger kort beskrevet. De uddybende anbefalinger findes i den baggrundsrapport, der har udgjort grundlaget for Rådets diskussioner.<br>
Høring om Europarådets "instrument" vedrørende anvendelse af humant materiale i forbindelse med biomedicinsk forskning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse vedrørende udkast til Europarådets "instrument" vedrørende anvendelse af humant materiale i forbindelse med biomedicinsk forskning. Det Etiske Råd mener, at det er vigtigt og godt initiativ, at der på Europæisk plan søges opstillet anbefalinger for brug af menneskeligt biologisk materiale til forskningsformål, og at instrumentet vil være et vigtigt supplement til Bioetikkonventionen.
Justitsministeriet har ved skrivelse af 6. august fremsendt udkast til forslag til lov om kloning og genmodificering af dyr. Lovforslaget har til formål at fastsætte regler for anvendelsen af klonings- og genmodificeringsteknikker på hvirveldyr. Udkastet gennemfører en del af de anbefalinger, som Udvalget vedr. genmodificerede og klonede dyr er kommet med i rapporten fra oktober 2003, Det Etiske Råd kan i den forbindelse gentage, at kloning og genmodificering af dyr ikke skønnes at indebære risiko for, at der herved banes vej for kloning af mennesker.
Høring over forslag til folketingsbeslutning (B 50) om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug. Det Etiske Råd er af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blevet anmodet om en udtalelse om beslutningsforslaget. I brevet af 17. januar 2003 henviser ministeriet til, at Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har anmodet Fødevareministeren om at indhente høringssvar fra Etisk Råd.
Etisk begrundet stillingtagen til Genteknologiudvalgets spørgsmål om reguleringen af forskning i og anvendelse af stamceller. Som et indspil til den kommende folketingsdebat og til lovgivningsmagtens stillingtagen til regulering af stamcelleforskning har Det Etiske Råd udarbejdet følgende udtalelse, som indeholder medlemmernes etisk begrundede stillingtagen til de spørgsmål om stamcelleforskning, som Genteknologiudvalget har formuleret.
Teknologiske vidundere, iklædt navne som 'enhancement' og 'Homo Artefakt', implanteret i legemet og beregnet til at forbedre de menneskelige sanser og funktioner, kan dårligt undgå at vække bekymring. Én bekymring er, at den almindelige opfattelse af forskellen på menneske og maskine anfægtes. Alene betegnelsen 'Homo Artefakt' lyder som et insekts kantede eller stiliserede bevægelser, 'break dance' i slowmotion, hvor man dog ikke er i tvivl om, at den dansende er et menneske. Er det en chip, som får en krøbling til at bevæge sig på denne måde, så han kan udfordre sit handikap, eller en dims, som gør en mand så klog, at han kan kobles direkte til internettet, må man spørge: Hvor begynder og slutter et menneske, hvis væsentlige funktioner og karakteristika er overtaget af en maskine? Hvormed begynder den, man er? Er det blikket? Er det stemmen?
Skal det være muligt at fravælge fosteranlæg med alvorlige arvelige sygdomme eller tilvælge fosteranlæg med ønskede egenskaber som anlæg for intelligens eller vævsforligelighed med en syg søster eller bror? Det er blandt de emner, redegørelsen tager op. Bogen er del af en serie redegørelser om kunstig befrugtning, fordi præimplantationsdiagnostik indebærer reagensglasbefrugtning.