Udbuddet af sundhedsydelser globaliseres og vi har kun set starten af udviklingen i dag. Den betyder blandt andet, at barnløse og mennesker med nyresvigt kan rejse til andre lande og købe sig til menneskelige æg, surrogatmoderskab og nyreoperationer. Læs i denne folder om vores stillingtagen til international handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer.<br>
I brevet giver Det Etiske Råd sammen med National Videnskabsetisk Komité en fælles vurdering af de videnskabsetiske og mere principielle etiske overvejelser, som en ændring af sundhedsloven vil medføre, for at muliggøre forskning på organer udtaget fra hjernedøde med henblik på transplantation.
I udtalelsen behandler Rådet spørgsmålet, om vi bør indføre formodet samtykke til organdonation, som betyder at alle borgere i udgangspunktet bliver betragtet som donorer.
I anledning af den planlagte introduktion af organdonation efter cirkulatorisk død i Danmark (DCD) ønsker Det Etiske Råd at bidrage med sine synspunkter.
I udtalelsen behandler Det Etiske Råd spørgsmålet, om vi bør åbne for muligheden, at anonyme personer kan vælge at donere en nyre til patienter på ventelisten.
Høringssvar til lovforslag om ændring af sundhedsloven og komitéloven (ændring af aldersgrænsen for stillingtagen til organdonation og transplantationsrelateret forskning på hjernedøde samt obduktion af personer under 50 år, der dør pludseligt og uventet).
I 2009 rettede Det Etiske Råd henvendelse til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen i anledning af, at Rådet ønskede en afklaring af, om et barn, der kommer til verden efter konkret anvendelse af præimplantationsdiagnostik, kan anvendes som levende donor for et sygt familiemedlem. Ministeriet har orienteret Rådet om, at et barn fra omkring 1-års alderen kan anvendes som knoglemarvsdonor for et andet familiemedlem. Dette gælder uanset om barnet er født ad naturlig vej eller efter anvendelse af præimplantationsdiagnostik.
Med dette høringssvar ønsker Det Etiske Råd at reflektere over og tage stilling til DCD i lyset af den internationale diskussion og de af Sundhedsstyrelsen fremlagte nationale anbefalinger. DCD er ikke nogen ’nyhed’ inden for organdonation og er i brug i en række europæiske lande. Det har dog ikke forhindret metoden i at være omstridt inden for den etiske forskning. Her har diskussionerne været omfattende og pågået, siden antallet af organdonationer voksede i 1960’erne og 1970’erne.
