Udgivelser

Det Etiske Råd og det norske Bioteknologirådet afholdte denne debat om GMO den 2. maj 2018. Herunder finder du oplæggene fra de inviterede talere.

Vi får ofte spørgsmål om begrebet "desginerbørn" og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der som regel bliver stillet.

Rådets fornyede etiske stillingtagen efter de sidste 10 års udvikling, hvor mennesket genom er blevet kortlagt, EU's patentdirektiv vedtaget og stamcelleforskningen og dermed stamcellepatenter er kommet til. Der er tale om en opfølgning på rådets redegørelse fra 1993: "Patent på menneske-gener", og nærværende redegørelse beskæftiger sig således med de udviklinger, der har fundet sted på området i de sidste 10 år.

I dag tilbydes undersøgelser for arvelige sygdomme til raske, som er i risiko-gruppe for at få en arvelig sygdom på et tidspunkt i deres liv. Når det menneskelige genom er kortlagt, vil der kunne undersøges for mange flere sygdomme. Men hvad stiller vi op med denne viden - især hvis det drejer sig om sygdomme, som ikke kan behandles eller forebygges?

Baggrundsrapport om genom-undersøgelser og de etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Det Etiske Råd vil med projektet om genom-undersøgelser kortlægge de etiske dilemmaer, der knytter sig til ibrugtagningen af genom-undersøgelser i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren.<br><br>Genom-undersøgelser kan generere store mængder information om mulige genetiske risikofaktorer. Det skaber efter nogles mening lovende muligheder for forebyggelse, mens andre påpeger, at informationen for nogle først og fremmest vil udgøre en belastning. Nogle vil ønske informationen, andre vil ikke. Dermed opstår et dilemma med hensyn til, hvordan man kan respektere nogles ret til viden og andres ret til ikke-viden. Hertil kommer blandt andet spørgsmål om, hvordan det offentlige sundhedsvæsen rustes til en mulig fremtid, hvor borgerne har langt nemmere adgang til personlig genetisk information.

Skal vi bruge CRISPR og gene drives til fjernelse af uønskede arter? Se video fra debatdagen, hvor 1.700 gymnasieelever fra hele landet deltog på Roskilde Gymnasium og via live-stream.

Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer. Rudiengaards anmodning var foranlediget af en konkret sag om en landmand, hvor to forsikringsselskaber afviste at tegne en livsforsikring på grund af hans disposition for tarmkræft. Det fremgår af Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 772 stillet den 28. september 2007, at forsikringsselskaberne utvivlsomt handlede i modstrid med loven, idet selskaberne ikke må lægge prædiktive gentest til grund for de forsikringsaftaler, der indgås.<br>

Her nogle år efter opstandelsen over fødslen af det klonede får, Dolly, ser det ud til, at klonings-teknikkerne kan komme til at få betydning langt ud over, hvad der ligger i at kunne skabe genetisk identiske dyr - og i teorien også mennesker. Der forskes intensivt i at bruge teknikkerne til forskellige formål, nemlig at: - skabe genetisk identiske individer, - omprogrammere celler med henblik på at dyrke reservevæv til syge mennesker og med tiden måske dyrke hele, menneskelige organer, - genetisk ændre kommende dyr og mennesker.

Det Etiske Råd har med skrivelse af 19. april 2006 fra Sundhedsstyrelsen modtaget udkast til ovennævnte bekendtgørelse og vejledning. Udtalelsen er på grund af den korte høringsfrist ikke behandlet af det Etiske Råd på et rådsmøde, men fremsendes af rådets formand. Såfremt Det Etiske Råd har tilføjelser og eller ændringer til udtalelsen, vil disse blive fremsendt kort efter det kommende rådsmøde i slutningen af maj 2006.

Nye fødevareteknologier bør imødekommes til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer, hvis de bidrager til bæredygtighed og sundhed. Det Etiske Råd har i dag udgivet en ny redegørelse, hvor de har kigget på de etiske overvejelser, som nye teknologier til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer kan give anledning til.