Vi får jævnligt spørgsmål om provokeret abort og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der ofte bliver stillet.
Vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner mv. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger. En generel bemærkning til vejledningen er, at der for unge patienter mellem 15 og 18 år ikke nævnes noget om forældreinddragelse. Unge under 18 år er stadig under forældremyndighed, og ifølge sundhedsloven skal forældremyndighedens indehaver have information og inddrages i den unges beslutningstagen
Det Etiske Råd har afgivet høringssvar på høring om Vejledning om informationssikkerhed i sundhedsvæsenet. Formålet med vejledningen er at beskrive, hvordan lovgrundlaget for behandling af patientoplysninger skal og kan håndteres hos sundhedsvæsenets parter og at komme med anbefalinger til, hvordan man etablerer et tilstrækkeligt informationssikkerhedsniveau i sundhedsvæsenet. Den primære målgruppe for vejledningen er alle, der har ansvar for data- og informationssikkerhed i sundhedsvæsenet, både hos mindre, private aktører som praktiserende læger og hos ledelsen i regioner og kommuner. Ligeledes er vejledningen relevant for de ledere, der skal sikre, at medarbejderne i dagligdagen kender og efterlever de regler, der gælder for behandlingen af fortrolige og følsomme personoplysninger.
Nu har du mulighed for at se eller gense oplæggene fra debatdagen om etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser, der blev afholdt på Christiansborg, 26. januar 2016.<br>
Diagnoser inddeles og klassificeres i systemer. I denne tekst beskrives de internationalt anerkendte diagnoseklassifikationer, som anvendes i dag.
På samme måde som i kerneteksterne stammer forslagene primært fra de inviterede deltagere og udtrykker derfor ikke nødvendigvis Det Etiske Råds holdning.
Du kan i denne tekst læse om lægers og andre sundhedspersoners opfattelse af diagnoser, og få indblik i hvordan det kan opleves at få og leve med en diagnose.
Læs i denne tekst om de tre hovedopfattelser, der eksisterer om sygdom.
At få en diagnose kan være både det bedste og det værste. Vi præsenterer her et projekt om anvendelse af diagnoser, hvor vi søger at belyse nogle af de etiske udfordringer og dilemmaer.
Det Etiske Råd har modtaget et lovforslag rettet mod at styrke indsatsen over for gravide med et misbrug af rusmidler i høring. I det følgende kommenterer Rådet de væsentligste dele af lovforslaget og henviser samtidig til sin udtalelse Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler, hvor nogle af kommentarerne er mere udfoldede end i dette høringssvar.
Denne tekst handler om de problematikker, der kan opstå, når diagnosen anvendes uden for sundhedssystemet.
I denne tekst beskrives kortfattet de udvalgte diagnosers tilknytning til diagnoseklassifikationer. Hvis du vil læse mere om diagnoseklassifikationer, kan du se i baggrundsteksten ”Diagnosen som begreb og praksis”.
Du kan i teksten få indblik i, hvordan stigmatisering kan opleves, og hvordan dette kan føre til selvstigmatisering.
Denne tekst har fokus på diagnosen inden for sundhedsvæsenet.
Høringssvar om udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler
Vi har spurgt Svend Brinkmann, der er professor i psykologi, om vi lever i en diagnosekultur og hvad det betyder for os.
Det Etiske Råd forholder sig til et forslag om, at det på sygehusene skal være muligt at anvende personlige alarm- og pejlesystemer på indlagte patienter, der varigt mangler evnen til at samtykke til behandling. Desuden skal det være muligt rent fysisk at tilbageholde en inhabil patient, der er ved at forlade sygehuset, eller føre vedkommende tilbage til sygehuset. Rådet støtter i hovedtrækkene forslaget, men understreger samtidig, at en vedtagelse af lovforslaget ikke må føre til, at overvågning ender med at blive en erstatning for nærvær og omsorg. Overvågning bør alene betragtes som et supplement til de eksisterende muligheder og må ikke føre til, at den menneskelige omsorg for og kontakt til patienten hen ad vejen formindskes.
Et projekt om de midler, som myndigheder berettiget kan tage i brug inden for sundhedsfremme og forebyggelse. De danske myndigheder forsøger på en række områder at påvirke danskerne til at leve sundere. Sådanne tiltag er forbundet med etiske dilemmaer knyttet til afvejningen mellem hensynet til på den ene side borgernes sundhed, på den anden side deres selvbestemmelse. Et virkemiddel som nudging sætter dilemmaet på spidsen, fordi det begrænser den påvirkedes mulighed for at tage aktivt stilling. Det kan således være et særdeles effektivt værktøj, og dermed fremme borgernes sundhed mere end alternative virkemidler – men prisen i form af manglende selvbestemmelse er høj. Spørgsmålet er mere generelt, hvor langt myndighederne bør gå i forhold til at påvirke borgernes sundhedsadfærd. I projektet vil fokus være på de ofte subtile og uklare former for adfærdspåvirkning, der befinder sig "imellem" mere velbelyste og åbenlyse virkemidler som på den ene side overtalelse, på den anden side økonomiske incitamenter, straf og tvang. Det gælder fx folkeoplysning, patientinformation og indkaldelsesordninger.
Det Etiske Råd har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i høring. Forslaget rummer først og fremmest en række præciseringer og justeringer angående blandt andet samtykke til og information om assisteret reproduktion, som knytter sig til tidligere og mere afgørende ændringer af lovgivningen om assisteret reproduktion. Disse mere omfattende ændringer har Det Etiske Råd tidligere forholdt sig til i et høringssvar fra 27. februar 2012.1 Blandt andet tog Rådet her stilling til et forslag om at ophæve bestemmelsen om, at opbevaret sæd fra en ægtefælle eller samlever skal destrueres efter hans død. Et flertal i Rådet var dengang imod at ophæve bestemmelsen, idet en af begrundelserne var, at en ophævelse ville have uønskede følgevirkninger. En del medlemmer er dog siden blevet udskiftet, så opfattelsen repræsenterer ikke nødvendigvis det nuværende råds holdning.
Det Etiske Råd har modtaget ”the draft Additional Protocol to the Convention on Human Rights and Biomedicine concerning the protection of human rights and dignity of persons with mental disorders with regard to involuntary placement and involuntary treatment” fra Europarådets Committee on Bioethics (DH-BIO).