Redegørelsen er udarbejdet efter ønske fra sundhedsministeren og har til formål at sætte fokus på de etiske problemer ved flerfoldsgraviditet og fosterreduktion, der optræder med særlig stor hyppighed som konsekvens af brugen af teknikker til kunstig befrugtning. Medicinske teknikker til kunstig befrugtning giver barnløse par mulighed for at få børn – ofte også flere end de ønsker sig. En konsekvens af den kunstige befrugtning er et højere antal flerfoldsgraviditeter og risiko for fosterreduktion. En fosterreduktion indebærer, at antallet af børn, der bliver født, kan blive mindre end det antal fostre, som brugen af kunstig befrugtning skaber.
I dag tilbydes undersøgelser for arvelige sygdomme til raske, som er i risiko-gruppe for at få en arvelig sygdom på et tidspunkt i deres liv. Når det menneskelige genom er kortlagt, vil der kunne undersøges for mange flere sygdomme. Men hvad stiller vi op med denne viden - især hvis det drejer sig om sygdomme, som ikke kan behandles eller forebygges?
I et af indlæggene peger professor i Molekylær Biologi ved Princeton University, Lee Silver, på, at mennesker måske allerede i starten af det nye årtusinde vil blive i stand til at manipulere med kommende menneskers normalegenskaber ved hjælp af en kombination af reproduktionsteknikker og genmanipulation. Hvordan bliver vi i stand til at forholde os til sådanne advarsler i tide? Konferencen var arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet.
Her nogle år efter opstandelsen over fødslen af det klonede får, Dolly, ser det ud til, at klonings-teknikkerne kan komme til at få betydning langt ud over, hvad der ligger i at kunne skabe genetisk identiske dyr - og i teorien også mennesker. Der forskes intensivt i at bruge teknikkerne til forskellige formål, nemlig at: - skabe genetisk identiske individer, - omprogrammere celler med henblik på at dyrke reservevæv til syge mennesker og med tiden måske dyrke hele, menneskelige organer, - genetisk ændre kommende dyr og mennesker.
Debatspørgsmål om ægsortering. Denne "etisk-debat-folder" handler om præimplantationsdiagnostik - populært kaldet ægsortering - hvor et befrugtet æg uden for kvindens krop undersøges for et eller flere uønskede gener eller for kromosomafvigelser. Spørgsmålene sætter sorteringssamfundet til debat, og spørger til de etiske begrundelser for at sortere fra og til.
Denne "etisk-debat-folder" handler om kunstig befrugtning og donoranonymitet. Et par kan have behov for en sæddonor eller ægdonor i forbindelse med behandlingen kunstig befrugtning. I Danmark siger loven, at donor skal være anonym. I debatfolderen spørger Det Etiske Råd til begrundelserne for at opretholde eller ophæve anonymiteten.
Nyredonation og knoglemarvsdonation kan foregå fra levende donorer. En nyre er et tvillingeorgan, og knoglemarv er et eksempel på et organ som kan gendannes. Uanset forskelle mellem de to typer af donationer er donor, modtager og familie sat i en svær situation med mange vanskelige overvejelser og beslutninger, når de skal tage stilling til donation. Ét vigtigt spørgsmål i Det Etiske Råds redegørelse er, om forældre skal have mulighed for at bestemme over deres mindreårige børn, for eksempel bestemme, at deres barn skal være donor.
Hvordan får vi gen-etik til tiden? Oplæg til konference afholdt 9. november 1999. Indeholder en status over de forskellige genteknikkers nuværende stade (gendiagnostik, gendiagnose, genmedicin, kloning, dyrkning af væv og organer) og en diskussion af muligheden for at skabe "designer-mennesker".
Udviklingen inden for genteknologi og kloning går i disse år så hurtigt, at det overstiger de flestes fantasi. Muligheden for at manipulere med menneskers gener, allerede mens vi er i fosterstadiet, er rykket meget nærmere med de sidste års udvikling på især kloningsområdet. Derfor arrangerede Det Etiske Råds debatdagen “Det menneskeskabte menneske” den 25. marts 1999. Denne bog indeholder oplæggene fra debatdagen i skriftlig form. To forskere, Lars Bolund og Poul Hyttel, beskriver, hvor langt vi i dag er nået indenfor henholdsvis genterapi og kloning. To filosoffer, Søren Holm og Nils Holtug, diskuterer de etiske aspekter ved manipulation af menneskelige fostre og af at tage behandlinger i brug, som ikke har en ”naturlig” parallel – altså skabe mennesker, som ikke ville kunne være blevet til på ”naturlig” vis. Det sidste oplæg af kulturjournalist Bo Bjørnvig diskuterer om det er science-fiction forfatterne der har et bud på, hvor vi bevæger os hen på områder som fx kunstig intelligens, evigt liv og det perfekte afkom.
Et screeningsprogram er et program, hvor raske personer bliver inviteret til undersøgelse for at forebygge sygdom eller finde sygdom på et tidligt stadium. Udover screening for brystkræft og livmoderhalskræft, som er de mest kendte screeningsprogrammer, giver teknologien i dag mulighed for ca. 35 andre screeningsprogrammer. Og der er grund til at tro, at fremtiden vil byde på flere muligheder for at screene. I redegørelsen sætter Det Etiske Råd fokus på de etiske problemer i forbindelse med screening.
En essay-samling om organdonationens etiske dilemma.
Informeret eller formodet samtykke? Formålet med redegørelsen er at drøfte de etiske problemer, der knytter sig til spørgsmålet om, hvem der skal give samtykke til organdonation. Det er rådets håb, at redegørelsen vil bidrage til den etiske debat om en eventuel revision af lovgivningen om transplantation og om måden samtykket indhentes på. Det er Det Etiske Råds opfattelse, at hjernedødskriteriet og organtransplantation er kontroversielle emner. Hjernedødskriteriet blev indført i Danmark i 1990 med det formål at udvide muligheden for at transplantere organer. Diskussionen af hjernedødskriteriet er dog aldrig ophørt, og dette vidner om, at der sideløbende med den medicinske forståelse af døden som hjernedød også findes en opfattelse af døden som hjertedød.
Det Etiske Råds stillingtagen til sene, provokerede aborter. Det Etiske Råd er af Justitsministeren blevet bedt om at tage stilling til de sene, provokerede aborter, dvs. aborter efter 12. svangerskabsuge, som udføres med tilladelse fra abortsamrådene eller Abortankenævnet. Baggrunden er en debat rejst af nogle jordemødre, der har givet anledning til, at særligt de meget sene, provokerede aborter er kommet i fokus. Jordemødre er bl.a. involveret i håndteringen af følgende etiske dilemma:<br>På den ene side er det på det nuværende teknologiske stadium muligt at redde livet på fostre født efter 20. svangerskabsuge og i enkeltstående tilfælde fostre født efter 18. svangerskabsuge. På den anden side gør muligheden for tilladelse til en sen, provokeret abort via abortsamrådene/Abortankenævnet det muligt at abortere et foster på samme udviklingsniveau. Spørgsmålet er med andre ord, om vi kan leve med såvel at redde som at abortere levedygtige fostre på samme alder.
Ved kloning kan man skabe individer med identiske arveanlæg. Men skal vi, blot fordi vi kan? I arbejdspapiret har Det Etiske Råd formuleret sin holdning og gjort rede for, hvilke etiske overvejelser, der ligger bag. Arbejdspapiret lægger på den måde op til en åben debat om kloning.<br>Fremkomsten af det klonede får Dolly har vakt stor opsigt, og har fremkaldt intens debat. Debatten handler om, hvorvidt man bør anvende kloningsteknikken eller ej, og om, hvorvidt man overhovedet bør forske i og udvikle denne teknik, eller om man fra lovgivernes side bør formulere et egentligt forbud imod denne type forskning
De psykiatriske patienter står svagt i behandlingssystemet, hvor tilbudene ofte ikke er gode nok. Og de står svagt i det omgivende samfund, hvor de oplever, at de stemples som utilregnelige og uden værdighed. Redegørelsen fra Det Etiske Råd lægger op til etisk reflektion og dialog om, hvordan vi skaber de bedste vilkår for de sindslidende.
Den 12. juni 1996 arrangerede Det Etiske Råd en høring om psykiatriske patienters vilkår. Her diskuterede læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, jurister og repræsentanter for patient- og pårørendeorganisationer, hvordan man bedst kan fremme målene om bedst mulig behandling, pleje, omsorg og støtte, mindst mulig tvang og bedst mulig retssikkerhed for de psykiatriske patienter.
Skal vi i Danmark indføre regler, som tillader aktiv dødshjælp? Og hvordan er mulighederne i dag for at fravælge livsforlængende eller tilvælge livsafkortende behandling? Hvilke behov har uhelbredeligt syge for pleje, omsorg og støtte i den sidste tid, og hvordan opfylder samfundet bedst dette behov? For mange mennesker er det ikke tilstrækkeligt at kunne afvise muligheden for at blive holdt kunstigt i live; man ønsker tillige en ret til såkaldt "aktiv dødshjælp", dvs. en ret til at få sundhedsvæsenets bistand til afkortning af livet, hvis dette på den ene eller anden måde opleves som uudholdeligt. Fra denne bevægelse stilles der med andre ord krav om i én eller anden udstrækning at få afkriminaliseret en læges udøvelse af drab efter begæring/hjælp til selvmord.
Takket være mange nye behandlingsmetoder er læger i stand til at forlænge livet for mange mennesker, der tidligere ikke ville have haft samme udsigt til at overleve. Nogle ønsker imidlertid, at der også indføres mulighed for "aktiv dødshjælp". De ønsker, at der skal være en mulighed for under visse omstændigheder at få lægens hjælp til afkortning af et liv i uudholdelig lidelse. En sådan ordning blev i 1994 lovfæstet i Holland, og den har internationalt været genstand for stor opmærksomhed. Denne udgivelse er en journalistisk sammenfatning af redegørelsen Dødshjælp? som Det Etiske Råd udsendte i sommeren 1996. Sammenfatningen er udarbejdet med henblik på at stimulere den offentlige debat om emnet.
Sammen med Amtsrådsforeningen afholdt Det Etiske Råd en debatdag om prioritering i sundhedsvæsenet i februar 1996 med temaet: Findes der rationelle kriterier for prioritering i sundhedsvæsenet? Hvem skal prioritere og hvordan? Proceedingshæftet indeholder en introduktion til prioriteringsdebatten. Derefter kommer konferencens 11 indlæg om erfaringer fra Skandinavien og Danmark samt om debatten set fra Folketinget, fra amterne og fra patientforeningerne.
Den medicinske teknologivurdering må forbedres, fordi det er uetisk at give folk en behandling, hvis virkning ikke er undersøgt godt nok. Og fordi pengene til virkningsløse eller måske ligefrem skadelige behandlinger naturligvis kan bruges bedre andetsteds. Det Etiske Råd forbereder for indeværende en redegørelse om de etiske problemer, der er forbundet med prioritering i sundhedsvæsenet, til udgivelse i slutningen af 1996. I den forbindelse er rådet flere gange stødt på tilkendegivelser om, at det kan være vanskeligt at vurdere effekten af de ydelser, der leveres i sundhedsvæsenet. Det hævdes fra mange sider, at forholdsvis mange af de behandlinger, der tilbydes, ikke er dokumenteret effektive ved den pågældende indikation. Det betyder naturligvis ikke, at størstedelen af disse behandlinger er virkningsløse eller direkte skadelige. Men det betyder, at man for en række behandlinger faktisk ikke har nogen sikkerhed for, om de virker efter hensigten eller ej.