Høring over udkast til ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og kastration (Fosterreduktion, svangerskabsafbrydelse på privathospitaler og ophævelse af bopælskrav). Forslaget har til formål at regulere udførelsen af fosterreduktioner, idet dette område ikke hidtil har været lovreguleret. Derudover foreslås det, at svangerskabsafbrydelse før udløbet af 12. svangerskabsuge skal kunne foretages på private hospitaler. Endelig går forslaget ud på, at kravet om at man skal have bopæl her i landet for at få foretaget svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion, sterilisation og kastration ophæves.
Høring over forslag til folketingsbeslutning (B 50) om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug. Det Etiske Råd er af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blevet anmodet om en udtalelse om beslutningsforslaget. I brevet af 17. januar 2003 henviser ministeriet til, at Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har anmodet Fødevareministeren om at indhente høringssvar fra Etisk Råd.
Høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovforslag om markedsføring af sundhedsydelser. Det Etiske Råd har behandlet lovforslaget på rådsmødet den 19. november 2002 og finder, at lovforslaget på væsentlige områder rejser betydelige etiske betænkeligheder. Forholdet mellem patienten og den autoriserede behandler indebærer en ansvars- og tillidsrelation af en ganske særlig karakter og adskiller sig derved fra et almindeligt kundeforhold.
Det Etiske Råd har med skrivelse af 20. november 2002 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget "Forslag til Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring" til høring. Lovforslaget omhandler dels etablering af personlige elektroniske medicinprofiler og dels indførelse af mulighed for at opkræve gebyr for godkendelse af ernæringspræparater. Det Etiske Råd har kun bemærkninger til den del af lovforslaget, som omhandler etablering af personlige elektroniske medicinprofiler.
Etisk begrundet stillingtagen til Genteknologiudvalgets spørgsmål om reguleringen af forskning i og anvendelse af stamceller. Som et indspil til den kommende folketingsdebat og til lovgivningsmagtens stillingtagen til regulering af stamcelleforskning har Det Etiske Råd udarbejdet følgende udtalelse, som indeholder medlemmernes etisk begrundede stillingtagen til de spørgsmål om stamcelleforskning, som Genteknologiudvalget har formuleret.
Høring over revision af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter - revideret høringssvar fra Det Etiske Råd efter rådets behandling på rådsmødet den 21. november 2002. Det Etiske Råd mener, at det er af stor vigtighed, at loven om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter lægger stor vægt på komitésystemets opgave som "vagthund"for forsøgspersonerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved skrivelse af 21. juni fremsendt "Redegørelse om biobanker" i høring. Det er blevet anført, at biobankredegørelsen er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der har bestået af repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Justitsministeriet, herunder repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Datatilsynet.
Redegørelsen beskriver etiske overvejelser, som er relevante, hvor der skal træffes beslutninger om at igangsætte, opretholde eller afbryde såkaldt livsforlængende behandling af døende patienter. Rådet har koncentreret sine anbefalinger om, hvem der skal have kompetence til at tage beslutninger om behandling af uafvendeligt døende og om vurderingen af udsigtsløs behandling. Derudover udtaler rådet sig om patientens ret til at få afbrudt behandling.
Oplæg fra den konference, Det Etiske og Det Dyreetiske Råd holdt den 19. november 2002 om ændringer af normale egenskaber hos mennesker og dyr. Det vil altså sige behandling af individer, som ikke er syge, men som ønsker - eller andre ønsker for dem - at forbedre deres præstationsevne over det gennemsnitlige. Hvilke etiske diskussioner giver det anledning til?
I en henvendelse til Det Etiske Råd modtaget den 4. juli 2022 udbeder Indenrigs- og Sundhedsministeriet sig en afdækning af de etiske hovedhensyn, der er forbundet med gennem præimplantationsdiagnostik (PGD) at udvælge et fosteranlæg med en bestemt vævstype med henblik på at anvende eksempelvis navlestrengsblod fra det kommende barn til behandling af et eksisterende sygt barn.
Høring over betænkning 1413 fra udvalget vedrørende revision af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. Det Etiske Råd har modtaget Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings brev af 23. maj 2002 med anmodning om en udtalelse over betænkning nr. 1413 fra udvalget vedrørende revision af et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter.
I redegørelsen tager Det Etiske Råd stilling til, om en person undfanget gennem donation som voksen bør have mulighed for at få informationer om sin biologiske far. Rådet forholder sig også til, om det bør være muligt at udvælge donorer eller sæd med henblik på allerede forud for inseminationen at bestemme egenskaberne ved det kommende barn. Desuden rummer redegørelsen en stillingtagen til andre problemer i forbindelse med sæddonation, herunder regulering af sædbankers virke og registrering af informationer. Den indeholder også en række empiriske informationer.<br>
Justitsministeriet har ved brev af 1. februar 2002 anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse om betænkning nr. 1407/2001 om inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret. Udvalget om inkorporering har i betænkningen gennemgået de 6 grundlæggende FN-konventioner om menneskerettigheder: FN's konvention om borgerlige og politiske rettig-heder med tilhørende protokoller, FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, FN's kon-vention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, FN's konvention om barnets rettigheder og FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder med tilhørende protokol.
En accelererende udvikling inden for teknovidenskaben sætter en ny dagsorden for os alle - ikke mindst hvad angår den menneskelige krop, der i stadig højere grad smelter sammen med teknologien. Det har 16 forskere og formanden for Det Etiske Råd sat fokus på udfra to perspektiver: Hvor fører udviklingen os hen? Hvad er vigtigt at diskutere inden vi når så langt? Læs de 17 kronikker i denne særavis fra Jyllands-Posten og Det Etiske Råd.
Redegørelsen indeholder Det Etiske Råds enige anbefalinger om åndelig omsorg for døende. I udtalelsen opfattes åndelig omsorg for døende både som specifik religiøs omsorg og som omsorgen for de eksistentielle spørgsmål og bekymringer, der kan opstå hos ethvert døende menneske, uanset hvilken rolle religion spiller for den enkelte. Anbefalingerne er delt op i rådets generelle indstilling til åndelig omsorg for døende, og anbefalinger om henholdsvis præstens og sundhedspersonens varetagelse af denne omsorg. Gennem fire interviews med fagpersoner giver udtalelsen desuden et konkret indblik i den åndelige omsorg for døende.
I anledning af, at professorerne Torben Greve og Poul Maddox-Hyttel, Den Kongelige veterinær- og Landbohøjskole, har gjort sig til talsmænd for en ophævelse af det fastholdte forbud mod at lade forsøg med dyrekloning munde ud i fødsel af færdigudviklede individer, meddeler Det Etiske Råd, at rådet ikke vil udtale sig imod at ophæve dette forbud. Rådet mener imidlertid, forbuddet mod reproduktiv kloning af mennesker bør fastholdes.
Denne 'etisk-debat-folder' om kunstig befrugtning tager spørgsmålet om 'kvinders ret til børn' op. Barnløse par har i dag - på visse betingelser - ret til at få behandlingen kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen. I debatfolderen spørger det etiske råd blandt andet, om det bør være en betingelse, at de kommende forældres vurderes at have evnen til at tage vare på det kommende barn. En sådan vurdering kræves ikke i dag.
I redegørelsen anbefaler et flertal af Rådets medlemmer, at det bør være muligt at tage stilling til, om et par er uegnede som forældre, inden der tilbydes behandling med kunstig befrugtning. I redegørelsen tages der desuden stilling til rugemoderskab, hvorvidt kunstig befrugtning skal stilles til rådighed som offentligt finansieret ydelse, om mænd har ret til børn og om enlige kvinder og kvinder, der lever sammen med en anden kvinde, bør have adgang til kunstig befrugtning mv.
Etisk Forum for Unge er navnet på en forsamling af 11 udvalgte unge fra 9. og 10.-klasser i Danmark. De mødtes i Nyborg d. 8. marts 2001 for at diskutere og tage stilling til reproduktiv kloning af mennesker og har vedtaget denne udtalelse. I udtalelsen forholder Etisk Forum for Unge sig til problemstillingerne 1) menneskesyn og selvforståelse, 2) kloning som en måde at få børn på, og 3) hvad med klonen?
Denne publikation indeholder Det Etisk Råds stillingtagen til reproduktiv og terapeutisk kloning af mennesker, og Det Dyreetiske Råds stillingtagen til kloning af dyr. Der er hermed tale om en opfølgning af de to råds fælles debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker fra juni 2000. Debatoplægget har siden været udsendt til en række undervisningsinstitutioner, herunder folkeskolernes ældste klasser, gymnasier, HF, Handelsgymnasier og højskoler samt til politikere, voksenundervisningsforbund, organisationer, biblioteker, menighedsråd og patientforeninger. Rådene har her ønsket at bidrage til, at den hastige udvikling på området diskuteres i god tid - og ikke mindst af dem, som for alvor vil komme til at leve med udviklingens konsekvenser på godt og ondt; børnene og de unge.