Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til mindreårige, som oplever at tilhøre det andet køn, og ophævelse af refleksionsperioden som betingelse for tildeling af nyt personnummer til voksne, som oplever at tilhøre det andet køn). Som det beskrives har lovforslaget til formål at gøre det muligt for mindreårige, som oplever at tilhøre det andet køn, at få tildelt et nyt personnummer i overensstemmelse med det køn, som de oplever at tilhøre. Det skal bl.a. gøre det muligt for transkønnede børn og unge med et kønsligt ubehag som modtager behandling i sundhedsvæsenet at få tildelt et nyt personnummer i overensstemmelse med det oplevede køn samt få ændret afledte dokumenter, så som pas, sundhedskort m.v. Det fremhæves i den forbindelse, at tildeling af nyt personnummer m.v. er udelukkende en administrativ foranstaltning, som samtidig er reversibel.
Vær med i samtalen, hvor vi søger svar på, hvordan vi får plads til god omsorg i vores sundhedsvæsen.
Det Etiske Råd har afgivet høringssvar på Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.). I sin helhed finder Det Etiske Råd udmøntningen af Aftale om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger) for rigtig og betimelig. Som det påpeges i bemærkningerne til lovforslaget, er der en række træk ved den aktuelle udvikling, som udfordrer organiseringen af sundhedsvæsenet.
Det Etiske Råd inviterer til, at vi stopper op og ser på, hvordan man får et sundhedsvæsen i balance, og hvordan omsorg fortsat udgør en del af den professionelle behandling, selvom den ikke er særlig målbar – og om der skal trækkes en grænse for, hvor meget mere effektivt, sundhedsvæsenet kan blive.
Epidemilovens anvendelsesområde og opdrag er af særlig karakter. Rådet har drøftet og vedtaget sit høringssvar ved rådsmøde 16. december 2021. Epidemilovens anvendelsesområde og opdrag er af særlig karakter, og rådet fin\u0002der derfor den løbende opsamling af viden og erfaringer med lovens anvendelse og muligheden for at kommentere herpå, som og væsentlig for tilliden til myndighedernes håndtering af epidemien og det fremadrettede parlamentariske arbejde.
Inden rådet kommenterer på lovforslaget enkeltdele, vil det indledningsvist kommentere på lovforslagets overordnede tendens. Rådet er enig med regeringen i, at et trygt og sikkert miljø for alle er af stor betydning i psykiatrien (inklusiv retspsykiatrien). Det gælder både for den enkelte patient, medpatienter, personale, pårørende og det omgivende samfund. Samtidig er rådet heller ikke i tvivl om, at mange af forslagene på effektiv vis vil kunne forebygge og forhindre fx undvigelser, visse typer af konflikter, og indførelse af stoffer eller farlige genstande. Alligevel ser rådet med bekymring på forslagets overordnede tendens, som med sit store fokus på fængselslignende sikkerhed må frygtes at være med til at adskille psykiatrien – og især retspsykiatrien – endnu mere fra andre dele af sundhedsvæsenet. Ud over at udsætte psykiatriske patienter for særlige indgreb i de ellers almindelige frihedsrettigheder, frygter rådet derfor også, at forslaget vil kunne bidrage yderligere til den stigmatisering, som mange psykiatriske patienter i forvejen lider under.
Rådet noterer sig at lovændringsforslaget er født på baggrund af de seneste års analyser af strukturen på området vedr. kommunernes forsynings- og finansieringsansvar for borgere i tilbud efter lov om social service. Der har vist sig at en række udfordringer er blevet identificeret, og ved Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2019 var der enighed mellem regeringen og KL om at igangsætte analysearbejde, som skal bidrage med løsningsmodeller, der kunne fremme en omkostningseffektivt organisering, der samtidig sikrede den bedst mulige indsats og progression for borgeren.
Høringssvar over udkast til bekendtgørelse om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter. Fremsendte i høring vedrører den bemyndigelse i sundhedslovens kommende § 18, stk. 5, som blev vedtaget med lov nr. 128 af 30. januar 2021 – en ændring af sundhedsloven der træder i kraft den 1. juli 2021. Med ændringen indføres der mulighed for, at pårørende, fremtidsfuldmægtige eller værger til varigt inhabile kan give et generelt informeret samtykke til, at sundhedspersonalet kan iværksætte mindre behandlinger af den varigt inhabile patient, uden at der skal indhentes et konkret informeret samtykke hver gang.
Rådets høringssvar vedr. etablering af en frivillig tilvalgsordning som supplement til det generelle offentlige vaccinationsprogram mod COVID-19. Det Etiske Råds formand har ved flere lejligheder i den forgangne uge rejst en række etiske opmærksomhedspunkter, som tilvalgsordningen bør give anledning til at drøfte nærmere. På grund af den korte høringsfrist, har det ikke været muligt at debattere høringen blandt medlemmerne af Etisk Råd, som sædvanlig procedure er.
Rådets høringsvar om høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven (spildevandsovervågning). Rådet bemærker i den forbindelse, at det er relevant, at potentielle etiske udfordringer må overvejes og inkluderes i både det udviklingsarbejde og de beslutningsprocesser, som angår overvågning af smitteudbredelse. I afvejningen af nytte og risiko må der derfor tages højde for etiske aspekter som privatliv, integritet, tillid og sikkerhed. Privatliv er essentielt for individet, og indgreb i privatlivet gennem opsporing lader sig i dette tilfælde bedst retfærdiggøre, hvis data kun bruges til hjælp i forhold til håndteringen af specifikke sundhedsudfordringer.
Ved en høring den. 8. april 2021 om nye planteforædlingsteknikker blev der stillet et spørgsmål fra en af høringens øvrige paneldeltagere, June Rebekka Bresson fra NOAH, omhandlende rådets holdning til anvendelsen af nye genteknologier i forbindelse med planteforædling. Herunder kan du læse spørgsmålet og svaret.
Indførelse af et coronapas indebærer mange dilemmaer der skal afvejes sundhedsmæssigt, praktisk og etisk. Et coronapas kan derfor udformes på mange måder, hver med sine fordele og udfordringer. Af hensyn til overskueligheden har Det Etiske Råd i denne udtalelse taget afsæt i den udformning, som et markant flertal af Folketingets partier blev enige om i en rammeaftale for genåbning af Danmark, der blev offentliggjort 22. marts 2021. Aftalen omfatter en detaljeret plan for, hvordan samfundsnedlukningen gradvist kan ophæves, og mange af de nye åbningstiltag er vedtaget under forudsætning af anvendelsen af coronapas. Rammeaftalen forholder sig samtidig til en række etiske spørgsmål, og omfatter flere hensynsmæssige tiltag, fx for at undgå unødig diskrimination af nogle befolkningsgrupper.
Rådets høringssvar i forbindelse høring over udkast til bekendtgørelse om pilotprojekt om indberetning til Sundhedsdatastyrelsens samlede indsats for data i det nære sundhedsvæsen. Rådet bemærker at pilotprojekter generelt set oftest betragtes som prøveordninger, der løber over en given periode med henblik på at høste erfaringer, som skal medvirke til at modulere en god og virksom ordning for fremtiden. Det betyder også, at der typisk vil være et element af frivillighed, eksempelvis således at patienter, hvis data der ønskes anvendt i piloten, orienteres herom forinden og hvor forudsætningen for øvelsen således er, at patienten giver et samtykke til deltagelsen. I nærværende model er dette dog ikke en mulighed. Modellen er alt andet lige, en egentlig start på en allerede planlagt kommende ordning, blot i mindre skala.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler i denne udtalelse, at aldersgrænsen for ændring af juridisk køn sænkes.
Rådets høringssvar til den fornyede høring over Lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven). Rådet noterer sig, at det reviderede lovforslag, som er fremsendt i fornyet offentlig høring, samtidigt er fremsat for Folketinget den 22. december 2020, herunder at hensigten med det reviderede lovforslag, har været at udmønte den lovgivningsmæssige del af stemmeaftalen, som et bredt flertal i Folketinget indgik den 18. december 2020 om en ny epidemilov.
Mellem jul og nytår 2020 har de første danskere udsigt til at kunne blive vaccineret mod COVID-19. Forhåbentlig vil det medføre en opbremsning af epidemiens udvikling, så vi atter kan vende tilbage til en mere normal hverdag. Forudsætningen er dog, at størstedelen af befolkningen vil modtage vaccinen. Indledningsvist vil det blive nødvendigt at prioritere i forhold til, hvem som skal have vaccinen først – både nationalt og globalt. Disse og flere andre udvalgte problemstillinger bringer stærke værdier i spil, som rådet beskriver i denne tekst.
Det Etiske Råds høringssvar over Lovforslag om ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation. Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget blev Det Etiske Råd opfordret af sundheds- og ældreministeren til at vurdere de etiske aspekter forbundet med en eventuel forlængelse af den tilladte opbevaringsperiode for <br>befrugtede og ubefrugtede æg.
Rådets høringssvar over Lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven). Indledningsvist må Det Etiske Råd bemærke, at have modtaget mange henvendelser i høringsperioden vedrørende nærværende lovforslag. Det være sig borgere, foreninger og interesseorganisationer, som på forskellig vis og med forskellig afsæt, har udtrykt bekymringer for rækkevidden og konsekvenserne <br>af lovforslagets indhold.
COVID-19-epidemien har haft en betydelig effekt på lovgivningen, og dermed også på betingelserne for myndighedsudøvelse, herunder lovgivningsmæssige restriktioner og anbefalinger i forhold til borgerne. I denne tekst ser vi nærmere på nogle af de etiske hensyn, der gør sig gældende i forbindelse med myndighedsudøvelse, lovgivning i krisesituationer og borgernes tillid. Sidst i teksten præsenterer vi fem opmærksomhedspunkter.
Rådets høringssvar over vejledning om ikke-terapeutisk omskæring af drenge. I 2018 udkom Det Etiske Råd med en udtalelse om rituel omskæring af drenge, der var foranlediget af en forespørgsel fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Af udtalelsen fremgik synspunkter om hvorvidt rituel omskæring af drenge burde forbydes eller ej – og om hvorvidt den eksisterende omskæringspraksis kunne vurderes som etisk forkert eller som ikke værende etisk uforsvarlig i sig selv.