Debathæfte. I tilknytning til videoen er udgivet et hæfte, der lægger op til debat på afdelingen, samt en vejledende pjece til personalet på afdelinger, der behandler børn. I dette hæfte er der en kort beskrivelse af de tre historier, der vises på videoen, samt nogle spørgsmål, som lægger op til debat om de enkelte historier. Historierne er kun eksempler.<br>Det er derfor vigtigt, at I også bidrager med eksempler fra jeres dagligdag i diskussionen. Det er en god idé at stoppe videoen efter hver historie og derefter diskutere den. Hvis der er en god debat i gang, kan man godt fordybe sig i netop dette emne, og så gemme resten til en anden gang, uden at der tabes noget ved det.
Debathæfte. I tilknytning til videofilmen er udgivet et debathæfte, der indeholder en kort beskrivelse af historierne i videofilmen og en række spørgsmål, der lægger op til debat om de enkelte historier. I dette hæfte er en kort beskrivelse af 3 hverdagsvideoer og en række spørgsmål, der lægger op til debat om de enkelte historier. Det er vigtigt ikke blot at tale om historien. Det vigtigste er at fremdrage egne erfaringer og diskutere ud fra dem. Det vil nok være lettest at stoppe videoen efter hver historie og diskutere den. Det er ikke afgørende at diskutere alle historier. Hvis diskussionen er godt i gang, er det bedre at fordybe sig. I kan eventuelt tage en anden historie op på et senere tidspunkt.
Det Etiske Råd har med skrivelse af 30. januar 2004 modtaget Indenrigs- og Sundhedsministeriets udkast til forslag til lov om Det Etiske Råd til høring. Høringssvaret har været behandlet på et ekstraordinært rådsmøde tirsdag den 10. februar 2004. Det Etiske Råd vil på det ordinære rådsmøde den 19. februar 2004 indsamle eventuelle rettelser og tilføjelser til høringssvaret og sende disse til ministeriet hurtigst muligt herefter.
Det Etiske Råd afgiver hermed en udtalelse om donation af ubefrugtede æg. Emnet har været til debat flere gange i det forløbne år, og rådet ønsker med denne udtalelse at yde sit bidrag til diskussionen.<br>En række spørgsmål med nær tilknytning til problemstillingen vil ikke blive diskuteret i udtalelsen. Det gælder for eksempel spørgsmål som: "Hvilke krav bør der stilles til det par, der modtager ægget?" og "Skal det være muligt at donere befrugtede æg?". Disse spørgsmål og en række andre med tilknytning til donation af æg er behandlet i rådets tidligere publikationer.
Rådets fornyede etiske stillingtagen efter de sidste 10 års udvikling, hvor mennesket genom er blevet kortlagt, EU's patentdirektiv vedtaget og stamcelleforskningen og dermed stamcellepatenter er kommet til. Der er tale om en opfølgning på rådets redegørelse fra 1993: "Patent på menneske-gener", og nærværende redegørelse beskæftiger sig således med de udviklinger, der har fundet sted på området i de sidste 10 år.
Deltagerne sættes i beslutningstagerens varme stol. Man skal populært sagt spille læger og politikere, som stilles overfor svære, men realistiske valg mellem patienter og patientgrupper. Ubehagelige diskussioner har det med at blive skubbet til side. Men som regel slipper man ikke for det svære ved at stikke hovedet i busken. Det eneste man giver slip på, er muligheden for at få indflydelse. Materialet her handler om, hvordan vi skal prioritere i sundhedssektoren - nu og i fremtiden. Et spørgsmål som er alt for vigtigt til, at det kan overlades til læger og politikere alene.
Det Etiske Råd afgiver hermed en udtalelse om nedfrysning af befrugtede æg, idet medlemmerne af rådet er enige om, at det er tiltrængt med en diskussion herom. Derimod er rådet ikke enigt om, hvorvidt en revision af lovgivningen er ønskværdig. ifølge den gældende lovgivning er det tilladt at opbevare såvel befrugtede som ubefrugtede æg i op til 2 år, hvorefter æggene skal destrueres eller eventuelt doneres til forskning.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i et brev af 23. oktober 2003 bedt det Etiske Råd om at kommentere rapporten "Genmodificerede og klonede dyr", der indeholder anbefalinger fra det lovforberedende arbejde, som er et resultat af en folketingsbeslutning af 3. december 2002.
Høring om ændring af Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. og børneloven. I udkastet til lovforslaget foreslås der to ændringer i forhold til den gældende lovgivning: <br>1) Den tidsmæssige grænse mellem en spontan abort og en dødfødsel nedsættes fra udgangen af 28. svangerskabsuge til udgangen af 22. svangerskabs uge. <br>2) Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, skal det være muligt for ugifte forældre at få mandens faderskab registreret ved, at begge parter erklærer sig indforståede med dette.
I denne udtalelse har Rådet taget stilling til, om aktiv dødshjælp skal legaliseres i Danmark. Et flertal i Rådet ønsker ikke at indføre en lovændring, men nogle medlemmer mener dog, at der kan være enkelttilfælde, hvor det kan være menneskeligt påkrævet at udføre aktiv dødshjælp. Et mindretal i Rådet er åbent over for en mulig lovændring. Samme mindretal mener ligeledes, at assisteret selvmord skal overvejes som et alternativ eller supplement til aktiv dødshjælp.
Skal det være muligt at fravælge fosteranlæg med alvorlige arvelige sygdomme eller tilvælge fosteranlæg med ønskede egenskaber som anlæg for intelligens eller vævsforligelighed med en syg søster eller bror? Det er blandt de emner, redegørelsen tager op. Bogen er del af en serie redegørelser om kunstig befrugtning, fordi præimplantationsdiagnostik indebærer reagensglasbefrugtning.
Høring om ændring af Lov om patienters retsstilling (Selvbestemmelse over biologisk materiale, der er afgivet i forbindelse med behandling - biobanker). Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved skrivelse af 23. juli 2003 fremsendt "Høring over udkast til lov om ændring af lov om patienters retsstilling" (selvbestemmelse over biologisk materiale, der er afgivet i forbindelse med behandling. Efter telefonisk aftale fremsendes rådets høringssvar efter drøftelser på rådsmødet i september 2003.
Hvad er en god læge? Hvad er et godt læge-patient-forhold? Hvilke udviklinger har der fundet sted i læge-patient-forholdet? Og hvad er udfordringerne for fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som bliver søgt besvaret i Det Etiske Råds antologi om læge-patient-forholdet. Med refleksioner og visioner lægger antologiens tolv essays op til debat.
Det Etiske Råds høringssvar vedrørende "Fosterdiagnostik og risikovurdering. Rapport fra en arbejdsgruppe" (Sundhedsstyrelsen, marts 2003). Rapporten foreslår, at fosterdiagnostik i offentligt regi fremover skal hvile på, at alle gravide gives mulighed for at træffe et "informeret valg" - et tilvalg eller et fravalg af fosterdiagnostik. Det vil sige, at den hidtidige 35-års grænse foreslås at bortfalde. 35-års grænsen betegner den praksis, at alle gravide over 35 år bliver tilbudt fosterdiagnostik (fostervandsprøve eller moderkagebiopsi) med henblik på at afdække, om kvinden bærer et foster med kromosomdefekt, for eksempel Downs syndrom.
Høring over lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning.
Høring om forslag til ændring af lægemiddelloven og apotekerloven (Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler, og lov om apotekervirksomhed (kliniske forsøg med lægemidler, bivirkningsindberetning, inspektioner i forbindelse med lægemiddelovervågning mv.)). Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse vedrørende udkast til Europarådets "instrument" vedrørende anvendelse af humant materiale i forbindelse med biomedicinsk forskning.
Høring om Europarådets "instrument" vedrørende anvendelse af humant materiale i forbindelse med biomedicinsk forskning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse vedrørende udkast til Europarådets "instrument" vedrørende anvendelse af humant materiale i forbindelse med biomedicinsk forskning. Det Etiske Råd mener, at det er vigtigt og godt initiativ, at der på Europæisk plan søges opstillet anbefalinger for brug af menneskeligt biologisk materiale til forskningsformål, og at instrumentet vil være et vigtigt supplement til Bioetikkonventionen.
Udenrigsministeriet har anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse om Danmarks undertegnelse af protokollen og om forelæggelsen af forslag til Folketinget om ratifikation af protokollen. Det Etiske Råd skal udtale sin fulde støtte til, at Danmark underskriver og ratificerer tillægsprotokollen.
Debatoplæg fra Det Etiske Råd. Har et fosteranlæg fra undfangelsen samme etiske status som et født menneske? Eller får det fuld etisk status på et bestemt tidspunkt under graviditeten? Eller opnår det måske stigende etisk status i takt med, at graviditeten skrider frem? Og hvilke etiske forpligtelser over for fosteranlægget medfører denne status?<br>
Udtalelse vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Omskæring af kvinder). Der foreslås en ændring af straffelovens regler om dansk straffemyndighed, således at det almindelige krav om "dobbelt strafbarhed" for handlinger, der er begået i udlandet, ikke gælder ved kvindelig omskæring. Hermed vil der være klar hjemmel til at straffe medvirken he ri landet til kvindelig omskæring, selv om omskæringen foretage si et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart.