Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven vedrørende udvidelse af patientsikkerhedsordningen. Det Etiske Råd finder, at patientsikkerhedsordningen er et væsentligt redskab til at forebygge, at brugere af sundhedsvæsenet lider skade ved undersøgelse, behandling m.v. Samtidig skal borgernes grundlæggende rettigheder i forhold til beskyttelse af oplysninger af personlig art sikres.
Høring over udkast til bekendtgørelse om medicinsk udstyr og bekendtgørelse om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr. Det Etiske Råd har ingen bemærkninger til høringsskrivelsen.<br>
Redegørelsen vedrører kimærer, som indeholder celler af både human og dyrisk oprindelse, og forskellige andre former for blandinger mellem mennesker og dyr. Dog siges der ikke i udtalelsen noget om såkaldte transgene dyr, hvor gener af human oprindelse er indsat i dyr. Dette blev på mødet påpeget som et problem, og det blev vedtaget i forlængelse af den fælles redegørelse at fremkomme med en fælles supplerende udtalelse om transgene humane dyr. Denne udtalelse skal bygge videre på de etiske principper, som er fremlagt i redegørelsen. I redegørelsen peger de to etiske råd på, at der kan være brug for en justering af lovgivningen, så der kan trækkes grænser for, hvor langt forskerne må gå i forhold til at frembringe blandingsvæsener mellem dyr og mennesker. Især stamcelleforskningens udvikling udfordrer den nuværende lovgivning, som ikke tager højde for, at der kan frembringes sådanne blandingsvæsener.
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte lovudkast. Høringsfristen er anført til den 7. oktober 2008. Det Etiske Råd har på grund af den meget korte høringsfrist ikke haft mulighed for at diskutere udkastet på et rådsmøde, men har alene behandlet sagen ved elektronisk rundsendelse til Rådets medlemmer. Det Etiske Råd har følgende kommentarer til udkastets forslag.
I denne udtalelse vurderer Det Etiske Råds medlemmer, om anvendelsen af rugemødre kan anses for etisk acceptabel, og om den danske lovgivning på området bør bevares eller ændres. Den eksisterende lovgivning forbyder kommercielle rugemoderskabsaftaler, men den forhindrer ikke indgåelse og gennemførelse af altruistiske aftaler, hvis befrugtningen ikke udføres i lægeligt regi. To synspunkter angående altruistisk rugemoderskab er repræsenteret i Rådet: 1) Det anbefales at bevare den nuværende lovgivning og 2) Det anbefales at lempe den nuværende lovgivning.
Med denne henvendelse vil Børnerådet og Det Etiske Råd opfordre ministeren til at overveje behovet for retlig regulering af visse former for udsmykning af kroppen, som indebærer indgreb i kroppen, særligt hos børn og unge. Børnerådet og Det Etiske Råd mener, at karakteren og det stigende omfang af disse indgreb medfører et behov for at rette fokus mod udøvelsen af denne virksomhed, som i dag ikke er underlagt sundhedsmyndighedernes regulering og kontrol.
Det Etiske Råds høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om fødevarer.
Det Etiske Råd ønsker med denne henvendelse at opfordre sundhedsministeren til at forholde sig til, om livstestamenterne i deres nuværende form er overflødige og måske direkte misvisende. Efter rådets vurdering har livstestamenter en meget lille betydning for behandlingsforløbet, men mange testatorer tillægger livstestamentet en væsentligt større betydning, end det reelt har. Ifølge Sundhedslovens § 26, stk. 4 skal sundhedspersonen kontakte Livstestamenteregisteret med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente fra en patient, der ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, i to tilfælde.
Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer. Rudiengaards anmodning var foranlediget af en konkret sag om en landmand, hvor to forsikringsselskaber afviste at tegne en livsforsikring på grund af hans disposition for tarmkræft. Det fremgår af Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 772 stillet den 28. september 2007, at forsikringsselskaberne utvivlsomt handlede i modstrid med loven, idet selskaberne ikke må lægge prædiktive gentest til grund for de forsikringsaftaler, der indgås.<br>
Det etiske eller værdimæssige aspekt af anvendelsen af IT i sundhedsvæsenet indgår ikke i vejledningen i ekspliciteret form. Efter rådets anbefalinger bør det fremgå af vejledningen, hvilke etiske værdier og dilemmaer anvendelsen af IT i sundhedssektoren involverer. Desuden bør det fremgå, at man næppe kan sikre en etisk set hensigtsmæssig praksis alene gennem tekniske og overvågningsmæssige tiltag. Denne type af tiltag bør suppleres med information og undervisning, som fremmer sundhedspersonernes forståelse af de værdier, der ligger til grund for en hensigtsmæssig anvendelse af IT.
Vi befinder os i en verden i konstant forandring. Nye teknologier, forskning inden for sundheds- og miljøområdet, forskning i den menneskelige organisme og forskning i forhold der vedrører natur, miljø og fødevarer intensiveres både nationalt og internationalt. Denne udvikling kan ikke standses og skal vedvarende udvikles, men det er essentielt, at når der forskes, og når der institueres nye teknologier, så skal det ske med respekt for mennesket og de kommende generationers integritet og værdighed samt respekt for at både natur og miljø også har en værdi i sig selv. I 1987 vedtog Folketinget en lov om etablering af et Etisk Råd.
Det Etiske Råds høringssvar vedr. Indenrigs- og Sundhedsministeriets udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed m.m.
I vores kultur og lovgivning ser vi dyr og mennesker som to klart adskilte kategorier. Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd har set på, om dele af forskningen i blandingsvæsener vil kunne udfordre det, der gør mennesker til mennesker og dyr til dyr. I redegørelsen opfordrer De to etiske råd politikerne til at tage skridt til at justere lovgivningen, så den tager højde for de udviklinger, der er sket inden for hybrid- og kimæreforskningen.
Mennesker udfører fra tid til anden handlinger, der er til skade for dem selv, andre eller endda hele menneskeheden. Hvordan sikrer vi os mod at udvikle kunstigt intelligente systemer, der vil kunne gøre det samme? Isaac Asimovs robotlove er et bud herpå. På denne måde fungerer Asimovs love som en slags robotetik, der sikrer, at kunstigt intelligente systemer kan frembringes og fungere uden fare for mennesker og menneskeheden. Formålet med lovene er med andre ord at beskytte mennesker fra at skabe kunstigt intelligente robotter og systemer, der kan være til fare for deres menneskelige omgivelser.
Kunstige neurale netværk kan løse komplicerede opgaver, og mange har troet, at de er nøglen til kunstig intelligens. Men de kan kun løse opgaver og ikke tænke over, hvad de gør. De første forsøg på at lave kunstige neurale netværk blev foretaget i 1940'erne af neurofysiologen Warren McCulloch og matematikeren Walter Pitts. Andre fulgte ideen op, og udforskningen af neurale netværk udviklede sig til et frugtbart forskningsprogram i 1950'erne og 60'erne.
Interview med professor Thomas Sinkjær fra Center for Sansemotorisk Interaktion (SMI) ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet. Thomas Sinkjær arbejder med at oversætte nerveimpulser fra krop og hjerne. Han fortæller om, hvordan det kan blive muligt at erstatte øjne og lemmer med maskiner.
Ordet "cyborg" er dannet ved en sammentrækning af cybernetic (kybernetisk) og organism (organisme). Med tiden er begrebet kommet til at stå for et væsen, der i en eller anden grad er en sammensmeltning mellem menneske og maskine.<br>I moderne tid er ordet "kybernetik" blevet brugt om en videnskab, som den amerikanske matematiker Norbert Wiener normalt anses for at have grundlagt. Norbert Wiener udgav i 1948 bogen Cybernetics, or Control and Communication in the Animal and Machine. I kybernetikken er det en grundlæggende antagelse, at organismer, maskiner og sociale systemer alle fungerer efter nogle basale lovmæssigheder. Dermed ligger der i kybernetikken en idé om, at menneskers måde at fungere på kan skrives på samme formel som maskinelle systemer. Kybernetikken blev en væsentlig del af de videnskabelige miljøer, som siden har udviklet forskellige former for kunstig intelligens.
Giuseppe Longo er professor i informatik ved universitetet i Trieste. I interviewet kritiserer Giuseppe Longo det, han kalder "det posthumane perspektiv": nemlig tanken om, at man kan sætte menneskers bevidsthed på digital form og overflytte den til andre medier end den biologiske krop. Guiseppe Longo argumenterer for, at man ikke kan afsondre "jeget" fra kroppen.
Interview med Jose Carmena, der er hjerneforsker ved Electrical Engineering and Computer Science ved universitetet i Berkeley, Californien.<br>
Mennesker synes robotter er søde og sjove indtil det punkt, hvor de ligner mennesker for meget. Det punkt kaldes "The Uncanny Valley". I 1970 fremsatte den japanske robotforsker Masahiro Mori en teori om uhyggen ved mødet med det mekaniske. Mori mener, at vores positive følelser for robotter stiger i takt med, at de bliver mere og mere menneskelignende, indtil de når et punkt, hvor de er så menneskelige (men alligevel ikke helt), at vores følelser for dem pludseligt bliver stærkt negative. Det lavpunkt kalder Mori ”The Uncanny Valley”. På den anden side af ”The Uncanny Valley” bliver robotterne så vellignende, at det bliver svært at skelne dem fra rigtige mennesker, og den uhyggelige, urovækkende fornemmelse forsvinder igen.