Hvem skal eje fremtidens bioteknologi? Det Etiske Råd sætter fokus på patenter
Nye bioteknologier har potentiale til at revolutionere f.eks. medicin, behandling, fødevareproduktion og miljøbeskyttelse. Patenter på bioteknologi har både vidtrækkende konsekvenser for, hvilke bioteknologier, der bliver udviklet såvel som, hvem der kan få adgang til de udviklede teknologier.
Det Etiske Råd fremhæver i en ny udtalelse, at selvom patenter ofte kan bidrage til store investeringer i bioteknologi-innovation, må man forholde sig til, om patentbeskyttelse enten risikerer at blokere for innovation eller at bidrage til udviklingen af teknologi, som er etisk problematisk.
Råder argumenterer for, at patentretten etisk set bør basere sig på en samfundskontrakt, der ikke blot sigter mod accelereret teknologiudvikling – men mod udvikling af bioteknologi, som er samfundsgavnlig og etisk forsvarlig.
Det Etiske Råd har fokuseret særligt på to områder:
- Patentering af teknologier til kimlinjeredigering af menneskelige fostre. Kimlinjeredigering har f.eks. potentialet til at forebygge sjældne genetiske sygdomme, men vil samtidig kunne bruges til f.eks. ”design” af fremtidige mennesker på en måde, som mange finder etisk problematisk. Der eksisterer pt et etisk begrundet forbud mod patenter til nogen form for kimlinjeredigeringsteknologi.
- Patenter på gensekvenser i såkaldte præcisionsforædlede NGT1-planter, hvor man hurtigt og præcist kan fremstille ønskværdige gensekvenser (og egenskaber), som godt kunne være opstået i den fri natur, men hvor et spørgsmål er, om patenter kan komme til at blokere for den frie adgang til det plantegenetiske råmateriale, som planteforædlingen i dag bygger på.
”Den hurtige udvikling indenfor f.eks. CRISPR-teknologien tvinger os til at tage etisk stilling til biopatenter på en måde, der svarer til de nye teknologier: Bør det eksisterende forbud mod patenter på kimlinjeredigeringsteknologier fastholdes – også selvom den slags redigering kunne bortredigere anlægget for sjældne genetiske sygdomme? Og bør man kunne patentere gensekvenser fra NGT-planter, hvis disse gensekvenser lige så godt kunne være opstået af naturlige årsager?” siger Christian Gamborg, medlem af De rådet arbejdsgruppeformand i forbindelse med biopatent-udtalelsens udarbejdelse.
Et enigt råd fremhæver, at bioteknologi rummer et enormt potentiale for at løse udfordringer inden for sundhed, klima og fødevareproduktion – men at biopatentering også lægger op til en række mere fundamentale spørgsmål om ejerskab, retfærdighed og samfundets etiske grænser.
Uenighed om patenter på kimlinjeredigering
Rådet er splittet i vurderingen af det nuværende forbud mod patentering af teknologier til kimlinjeredigering af menneskelige fostre:
- 10 medlemmer ønsker at fastholde forbuddet. Disse medlemmer frygter bl.a. en glidebane, hvor både usikre og uetiske former for kimlinjeredigering i stigende grad vil udviklet og anvendt.
- 6 medlemmer mener, at patentforbuddet bør lempes for kimlinjeredigeringsteknologier til medicinsk anvendelse, eftersom patenter formodentlig vil kunne bidrage til udviklingen af teknologier med stort potentiale for behandling og forebyggelse af alvorlige genetiske sygdomme.
Flertal afviser patenter på gensekvenser i NGT1-planter
Rådet deler sig også spørgsmålet om patenter på præcisionsforædlede planter:
- 12 medlemmer anbefaler, at gensekvenser fra NGT1-planter ikke bør kunne patenteres. Disse gensekvenser vil være identiske med naturligt forekommende gensekvenser, hvorfor de risikerer at komme til at blokere for den konventionelle planteforædling.
- 4 medlemmer åbner for patenter, men kun hvis patentet indeholder en fuld forædlerundtagelse, så planteforædlere fortsat frit kan udvikle nye sorter.
Det Etiske Råd opfordrer til en bred offentlig debat om, hvordan vi fremover bør balancere hensyn til innovation, etik og adgang til fælles goder