Genteknologi
I 2003 afsluttede man 13 års arbejde med at kortlægge det første menneskelig genom. I dag tager det få dage at kortlægge et genom, og forskerne er allerede i gang med at udnytte de nye muligheder. Ved at kunne søge i hele patientens genom har man bedre chancer for at finde årsagen til arvelig sygdom. Samtidig vil man dog uundgåeligt finde en række mutationer, som man kan være usikker på betydningen af. Læs om vores stillingtagen til genom-undersøgelser og find også udgivelser og andre tekster om genteknologi og genom-undersøgelser.
FAQ: Designerbørn
Hvad er designerbørn?
Udtrykket ’designerbørn’ bliver brugt om en del tilfælde, hvor nogle er mere oplagte end andre.
Nogen taler om designerbørn i forbindelse med fosterdiagnostik, hvor man undersøger tidlige fostre for, om de vil udvikle nogle arvelige sygdomme, og kvinden kan vælge at få abort, hvis det er tilfældet. Her er der imidlertid tale om, at forældrene fravælger at få et barn med en sygdom — ikke at de tilvælger visse egenskaber ved barnet, som ordet designerbørn antyder.
Tanken om, at man kan vælge at forsyne sit kommende barn med nogle egenskaber, man finder attraktive, for eksempel intelligens, musikalitet, godt udseende osv., kom især frem i forbindelse med kortlægningen af menneskets genom i 1990'erne. Man forestillede sig, at det snart ville blive muligt at designe kommende børn ved at ændre ved befrugtede æg, inden de blev sat op i livmoderen. Det Etiske Råd udgiv en artikelsamling i 2002 om Forbedring af mennesker og dyr. Her finder du nogle holdninger til, om det ville være godt eller skidt at forbedre kommende mennesker.
Er det etisk forsvarligt at forbedre mennesker via genteknologi?
Det Etiske Råd har udarbejdet et undervisningssite til gymnasieskolen med tekster og videoer, der omhandler teknikker, der kan ændre grundlæggende på menneskets biologi. Her finder du bl.a. en tekst om forbedringer af mennesker og de etiske overvejelser, det giver anledning til.
På undervisningssitet kan du også finde en case om genteknologi anvendt på mennesker. Her finder du noget om forskningen og i etikinterviewet diskuterer to filosoffer, som er tidligere rådsmedlemmer, om det ville være et problem at ændre ved mennesker.
Kan man designe børn i dag?
I realiteten har det vist sig meget svært at ændre ved mennesker ved at ændre ved generne, og man er langt fra at kunne ændre egenskaber hos befrugtede æg, så man kan designe kommende børn. Måske kommer man dertil en dag, men lige nu er der meget, forskerne skal have bedre styr på, før de kan nå så langt.
Desuden er det sådan, at lov om assisteret reproduktion forbyder, at læger opsætter befrugtede æg, som er blevet genetisk ændret, i en kvindes livmoder.
Dermed ville det også, som det er nu, være ulovligt at frembringe et designerbarn.
Er børn fra sædbanker designerbørn?
Mangler indhold.
Udvalgte publikationer
2025: Bioteknologi, patenter og etik - en udtalelse fra Det Etiske Råd om forholdet mellem biopatenter og etisk forsvarlig teknologiudvikling
Bioteknologiske opfindelser er i fuld gang med at transformere og revolutionere bl.a. sundheds-, energi- og fødevaresektoren på en række måder, der vil kunne komme både samfundet og enkeltindivider til gode. Eksempler på bioteknologiske opfindelser med stort, samfundsgavnligt potentiale kunne f.eks. være genterapeutiske behandlingsmetoder, tørkeresistente afgrøder eller klima- og miljøvenligt biobrændstof. Nogle vil argumentere for, at hurtig og radikal innovation indenfor bioteknologien udgør en regulær forudsætning for, at menneskeheden bliver i stand til at adressere og håndtere nogle af tidens mest presserende udfordringer i relation til bl.a. klimakrise, fødevaresikkerhed og sundhed.
Der knytter sig imidlertid en række etiske spørgsmål til både udviklingen og anvendelsen af bioteknologiske opfindelser.
2012: Udtalelse om genom-undersøgelser
Anbefalinger om etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Det Etiske Råd har taget stilling til udvalgte etiske aspekter ved anvendelsen af genom-undersøgelser i diagnostik og forskning samt direkte af forbrugeren via private udbydere. I udtalelsen er Det Etiske Råds anbefalinger kort beskrevet. De uddybende anbefalinger findes i den baggrundsrapport, der har udgjort grundlaget for Rådets diskussioner.
2004: Patent på menneskers gener og stamceller
Rådets fornyede etiske stillingtagen efter de sidste 10 års udvikling, hvor mennesket genom er blevet kortlagt, EU's patentdirektiv vedtaget og stamcelleforskningen og dermed stamcellepatenter er kommet til. Der er tale om en opfølgning på rådets redegørelse fra 1993: "Patent på menneske-gener", og nærværende redegørelse beskæftiger sig således med de udviklinger, der har fundet sted på området i de sidste 10 år.
2016: Udtalelse om genetisk modifikation af kommende mennesker
Læs i udtalelsen om Det Etiske Råds anbefalinger om brugen af det nye CRISPR-værktøj til at ændre generne på kommende mennesker. I udtalelsen præsenterer Det Etiske Råd sine anbefalinger om brugen af det nye CRISPR-værktøj til at ændre generne på kommende mennesker.
2011: Syntesebiologi - debatoplæg
Dette debatmateriale er resultatet af et samarbejde mellem Teknologirådet og Det Etiske Råd om et projekt om syntesebiologi i perioden april 2010 til april 2011. Hensigten har været at sætte syntesebiologien til debat i Danmark i en bredere kreds end det forskningsfaglige miljø. Gennem dialog med eksperter og andre aktører med viden om og interesse for emnet, har det været formålet med projektet at kaste lys over et nyt udviklingsområde inden for bioteknologi og genteknologi.
2000: Hvordan får vi gen-etik til tiden?
I et af indlæggene peger professor i Molekylær Biologi ved Princeton University, Lee Silver, på, at mennesker måske allerede i starten af det nye årtusinde vil blive i stand til at manipulere med kommende menneskers normalegenskaber ved hjælp af en kombination af reproduktionsteknikker og genmanipulation. Hvordan bliver vi i stand til at forholde os til sådanne advarsler i tide? Konferencen var arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet.